Stressføljeton: Sådan går det

Processed with VSCO with hb1 presetAfstressning med te & mandala kan anbefales. Lyt fx til Psykologen i Øret samtidig.

Kæreste læsere,

Jeg har været ved at skrive til jer så mange, mange gange de sidste måneder. Hvorfor gjorde jeg så bare ikke det?

Ca. samtidig med at jeg i forsommeren begyndte at mærke stresssymptomerne og til for 14 dage siden, har jeg været på et ufrivilligt svampetrip. Hvad der var stress og hvad der var skimmelsvampereaktioner er vævet ind i hinanden. Osteklokkefornemmelsen og hjernetågen er sikkert fra svampene. Vreden har højst sandsynligt en stressafsender.

Sidst jeg skrev på bloggen her, skrev min allerældste veninde til mig og spurgte om vi ikke havde skimmelsvamp i kollektivet eller hos min kæreste. Og jo, det havde vi. Har det stadigvæk, men mit Frederiksberghi bor vi ikke længere i. Jeg tror heller ikke, at flytteri hjælper på stress, men jeg kunne heller ikke slappe af i Vanløsekollektivet. Sikkert fordi min krop er i højarousal. Jeg vil selvfølgelig også gerne dele postkasse med Kærligheden.

Så ud af stress kom der en flytning og lige om lidt er jeg helt officielt ikke kollektivist længere. Selvom jeg sikkert glemmer noget i flytningen. Et vaffeljern eller en kappe fx. Det er lidt skørt at flytte ud af et hjem for at flytte sammen et sted, hvor vi ikke bor. Skimmelsvampesaneringen kommer til at tage noget tid og indtil da skal vi genhuses et sted. Hvis det lyder lidt rodet, så er det også sådan.

Inden det gik op for mig at det også var svampe, der laver løjer med mit hovede, så gjorde jeg en masse for at blive kvit med stressen.

Jeg tog til Thy. Kiggede på Vesterhavet. Gik timelange ture i klitterne, i skoven, på stranden. Aede katte. Skippede kaffen. Tog til saunagus. Jeg holdte SoMe-pause. Jeg puttede en Thyglad psykolog i øret (prøv det selv her) efter anbefaling fra min egen psykolog. Og hun er altså eviggod. Hun sendte mig til kropsterapi og det går jeg stadig til. Psykomotoriske Terapeuter København hedder vidunderstedet.

Min kontrakt med det, der engang var drømmejobbet udløb og nu er jeg jobsøgende. Det er heldigvis ikke så slemt som sidst, men til gengæld er jeg lidt mere lost. Fordi jeg vidste jo, hvad jeg ville. Indtil jeg blev syg af det. Og nu er jeg faktisk rigtig, rigtig glad for ikke at arbejde der længere. Det er skørt som tiden vender op og ned på det hele. Midt i det hele, så ansøgte jeg om at komme på et meditationsretræte. Det tager jeg på i morgen. 10 dages absolut tystnad i en svensk skov.

Processed with VSCO with f2 presetPakning pågår. 10 dages Vipassana-meditation begynder i morgen.

Så på en eller anden underlig måde er det blevet 2018 og februar inden jeg fik skrevet. Jeg tog et rullefald ind i 2018 og har det mest af alt som om at det nye år begynder i morgen. Først med stilhed, men så med meget mere skriveri. Fx her i mit internethjem.

Godt nytår, allihoppa! Vi skrives ved.

🌲🧘‍♀️🌲

Linnea

Advertisements