Hjemme?

LodbjergHjemme / Thy

Er netop kørt over Storebæltsbroen og er nu på Sjælland igen. Siden jeg var 17, har jeg drømt om at bo i København. Det er dog kun tre år siden, min altidhjælpende bror, kørte sin kørekortsløse søster inkl. bohave over bæltet og til mit nye hjem, kollektivet i Vanløse.

🏡

Jeg ved ikke, hvad det er med broer, men der er altså stadig smølfer i min mave, der danser hoplabegejstret hver gang jeg krydser Storebæltsbroen eller Oddesundbroen. Jeg har to hjem, et nord for Limfjorden, tæt på Vesterhavet og et andet, nærmest helt ovre ved Øresund. Og på turen mellem Thy og København, passerer jeg mit første andet hjem, Struer Kostskole. Lige nu er vi ved at flytte værelser i mit kollektiv, så jeg har faktisk pakket mit værelse næsten ned og må sove på sofaen i nat. Det klarer jeg nok.

🏡

Men hvad jeg egentlig gerne ville, det var at finde ud af at finde mig en skrivepraksis igen. Det er meget længe siden, jeg dagligt bloggede. Og jeg savner det. Savner at filtrere verdensomvæltningerne eller blot hverdagens oplevelser og de indre aftegninger. Snart begynder jeg på Kritikerskolen hos Politiken og der kommer jeg til at skrive. Men jeg savner altså at være meget mere hjemme her i mit internethjem. Faktisk kan jeg ret godt li’ selv at forme ordene, vælge billederne, musikken og dele det, jeg går og fumler med.

🏡

Hvordan kommer man bedst på plads i sit eget hjem? Jeg skal i hvert fald indrette mig, sørge for at der er rart, pænt og et sted, hvor jeg har lyst til at være.

Vil I med hjem til mig igen? Jeg tror nemlig, jeg er nødt til at skrive om helt bitte små almindeligheder igen. Tilbageerobre domænet efter en vild tid, hvor jeg svang mig rundt i livets lianer. For jeg startede jo egentlig bloggen, fordi jeg gerne ville ha’ mit helt eget sted at skrive. Og jeg kan godt li’ at dele mine ord. Af og til er der jo faktisk nogle, der kan bruge dem til noget.

Håber I er med på at flytte tilbage eller ind igen på ny. Så lover jeg at fortælle mere om, hvad der sker i Linnealand. Fx om mit arbejde, hvorfor jeg er glad for glimmer, om Kritikerskolen er en dukseklub, hvorfor jeg egentlig klippede mit hår af, eller fx bare (endnu) en homage til hjemstavnen.

Linnea_2017
Hjemme / Vanløse

Et af mine indretningstips er altid at starte med et stykke musik, du både kan danse og flytte møbler til. Som fx det her: 

 

Det var alt for nu 🏡
❤️ Linnea

Advertisements

Folkemøde-talk + Her tager jeg hen, når jeg forsvinder: Zen i Thy

I morgen skal jeg til Folkemødet og jeg glæder mig helt langt ud i det mest runde af mine kinder! Jeg skal bl.a. lave kommunikation for selve Folkemødet, Askovfonden / KBH+ og Ungdommens Folkemøde. Har jeg egentlig nogensinde vist jer, vores UFM-video? Næ. Den får I her:

Er den ikke god? Jeg får lidt lyst til at gi’ os allesammen et ordentligt kram. Videoen er fra april, hvor både Søndermarken og jeg så lidt triste ud. Heldigvis er det blevet sommer siden – både indeni og udenpå 🌞

Som et led i opvarmningen til de voksnes Folkemøde, og et roligt break inden det går løs i samtaleteltene, så tog jeg et tog til Thy i lørdags. For er der et sted, jeg slapper af, så er det altså derhjemme nordenfjords og langt mod vest. Hvis jeg har sommerhusabstinenser, savner mine forældre, mit hav, katte eller lidt Svinkløvstemning, så kan mit barndomshjem det hele. Selvfølgelig er jeg vokset op der, midt i smukhedsnaturen og de vilde vestenvinde,  men jeg har også truffet store beslutninger, skrevet opgaver, helet hjertesmerter – eller fået dem. Der er både barndoms-, ungdoms- og voksenminder. Men måske er stedet også helt særligt, fordi min mors slægt har boet der siden forrige århundrede? Jeg kan i hvert fald overhovedet slet ikke forestille mig et liv uden et hi i Thy. Provinssøvnigheden. Den sommertrætte weekendstilhed. At komme hjem til roen i afkrogsDanmark og få rusket alt dagligdagsvæsenet tilside af Vesterhavet.

Aaaaaahhhhhhh. Der er bedst allerlængst mod vest.

Thy er i sandhed en af mine selvudslettelsespletter. Forstået som i, at der er så dejligt og tilpas meget natur, at jeg bliver henført af den og glemmer lidt mig selv og de tankekarruseller, der ellers kører rundt og rundt. Og rundt. De gule klitbjerge, kæruldsmarkerne, og når natten falder på, Mælkevejens stjerneenge. Vesterhavet. Dét er en god kontrastvæske i disse lynhurtige internettider.

Er I klar til fotospam?

Det blev nemlig til et par skyfri lykkedage i Lodbjerg.

planterogmorkunstAllerførst er det ind og sætte weekendtasken. Mine forældre har frabedt sig at jeg fotograferer deres hus, men jeg sneg mig nu alligevel til et snapshot fra gæsteværelset. Min mor er nemlig lige så plantetosset som jeg 💚

Kaffe i KenyaYndlingskaffepletten; I den del af haven, vi kalder Kenya, overfor mine forældre, med bløde kattekroppe under fødderne og sol i knoppen.

KarenBlixen.JPGDet er altid et spørgsmål om tid, fra jeg er kommet hjem, til jeg har Karen Blixet den i haven og plukket en vildblomstbuket. Denne her er til min far. Han er nemlig glad for lupiner og bregner. Da han og jeg sad i bilen, på vej fra togstationen og helt derud, hvor jeg kommer fra, lagde jeg nemlig mærke til, at hans hår er mere hvidt end gråt nu. Det er helt sikkert solen, der (b)leger med, men ja, ingen lever evigt. Så husk at gi’ blomster til dem, du kan li’. 

klitterogkæruldJeg har altid cyklet meget. Ikke rigtig på asfalt, men mest på skovstier og grusveje. Så det er også altid en må-ting for mig. At hoppe på jerndyret og cykle ud til naboen mod vest: Havet. Det er den skønneste vej. Der er asfalt de første 300 meter og så forsvinder det gråsorte over i gulgyldent grus. Det larmer og støver, og hvis du er heldig ser du både harer, hjorte, ræve(grave) og lærker. Der er slet ingen huse, maskiner eller noget menneskeskabt. Bare natur. Her er der kæruld – eller uldkær, som det kom ud af barndomsmunden. Og klitter! Bag dem gemmer havet sig.

Lodbjerg strand.JPGEt godt sted at havfrue den 🦀🐠🐚

På en jernhest–journalinnea.JPG       På en jernhest allerlængst mod vest. Efter en tur i bølgerne, sæføli.

Weleda–journalinnea.JPGLavendelkarbad efter en aftendukkert er også et must. Jeg blev så gennemafslappet at jeg faldt i søvn, før jeg gik i seng (altså jeg var stået op af badet). Er vokset op med Weleda og de laver ægte kropsguf.

morgesmisogsommerspænding.JPGMorgenmis og sommerspænding. Sommertid er læsetid, det ved I godt, ikk?

Vesterhavslækkerhed.JPGVesterhavet kaldte igen. Hele søndag blev brugt på en 8-timers strandtur.

Mole96 Se, hvor artigt Vesterhavet var. Slet ingen store bølger! Der var dog både fralandsvind og understrøm, så pas altid godt på ved havet. Pyh, jeg ku’ godt igen. Desværre bliver der vist ikke lige så skyfrit og skønt på Bornholm. Men en regnvejrsdukkerttur har også sin charme.

Der er altså noget hyggeligt ved livet på landet. I toget på vej mod mit storbyshippiehjem mødte jeg den sognepræst, der både har døbt og konfirmeret mig. Og mødte faktisk også en sød dame, der var flyttet fra København til Thy i 1971 for at bo i kollektiv. Pudsigt!

···

Apropos vestkysten, så har jeg et eller andet med den her sang. Den hører sig ligesom til på en sommertogtur på vej hjem til Thy. Der er noget længselsfyldt over den. Nostalgisk endda. Jeg har nok mere lyst til at putte Vesterhavet end en person i min kuffert, selvom begge dele vist er lige umuligt.

···

Back to Bornholm (det bliver lidt langt, det her, men I er vel med endnu?), så skal jeg faktisk også sige noget på Folkemødet. Sådan til flere mennesker på en gang. Altså ikke bare: “Godaw” eller “gomårn”. Er nemlig blevet inviteret med til at tegne et generationsportræt af Ungdommen anno 2016. Det sker i:

Ungdomsbureauets telt, torsdag d. 16. juni kl. 17.30 – 18.25 i J12 på Kæmpestranden

Kom, kom, kom!

Er både nervøs, har sejhedsoptur og er vildt spændt. Er blevet bedt om at forholde mig til spørgsmål som:

  • Hvad kæmper unge med?
  • Hvad kæmper unge mod?
  • Hvordan skiller ungdommen sig fra tidligere ungdommer?
  • Hvilke repræsentanter findes der for ungdommen?
  • Hvilke historiske idoler mangler ungdommen?
  • Hvordan ser unge ud? Altså rent fysisk.
  • Hvis muligt, hvilket prædikat kunne man give ungdommen?

Måske kommer jeg til at blogge lidt fra Folkemødet, men ellers så skal I nok få et langskriv om hele molevitten, når jeg er tilbage igen. I kan jo altid kigge med på Instagram, hvis da ikke vi mødes henne i virkeligheden.

Ha’ det helt vildt rart. 

🌊❤️🌊

KH Linnea

Drømmen om et roligt liv uden for mange tømmermænd

rolig mis Er endelig gået i opfyldelse. Har længe mærket et savn efter ro i livet. Det troede jeg måske, jeg ville finde i Amsterdam – når jeg var væk fra alle kendingene og nærmest bare skulle fokusere på at blive bedre til at skrive og mere klar på USPs og deslige. Men ro vil jeg ikke sige kendetegnede mit korte liv i Amsterdam. Måske jeg bare ikke var der længe nok til at finde ro? Det har jeg så fundet nu. Måske fordi jeg har isoleret mig i barndomsegnen (lidt endnu) og holder #sommeriThy med alt hvad det indebærer af havegodter, havdyp og plantezen. Forleden da jeg sad i sofaen og drak min morgente gik det op for mig at jeg faktisk lever akkurat dét, jeg har higet efter i lang tid. Har længe været betaget af det rolige, grønne og kærlige univers Linda har. Og nu har jeg fundet det på min egen måde. Hvor er det r-a-r-t. Lige nu sidder jeg med formiddagste på altanen og hører kun fuglekvidder og sommerbrisen, der blidt rusker de grønne toppe. Jeg er, med hjælp fra Headspace, kommet ind i en god meditationsrutine igen, og har læst en del af de der selvhjælps-tør-du-mærke-livet-og-være-her-lige-nu-bøger, både i forsøget på at finde ud af, hvad jeg sådan faktisk vil (job, karriere) samt finde fæste i mig selv igen. Jeg har det lidt som om jeg faldt over juletræet, tumlede ind i det nye år og nu, efter en lang og spændende drøm, er vågnet op her i juli. Har trukket stikket fra bloggen her i noget tid, og det var egentlig ikke meningen. Nogle personer har fyldt en del i mit liv, og jeg har virkelig haft brug for ikke at skulle levere noget som helst, men bare være. Ret så luksus at få lov til det. Mine sidste mange somre har stået i pukleriets tegn – enten i bogparadiset i Aarhus eller som serviceblæksprutte for sommerfolket på Ønskeøen. Faktisk har sommeren siden jeg gik i 6.-7. klasse altid været fuld af jobræs. I Vandkantsdanmark er det jo lige nu højsæsonen er, og der hvor skoleelever eller studerende har fri til at knokle på og spare op til resten af (skole)året. Så det er egentlig lidt underligt, men også virkelig skønt bare at skulle være tjener for de langhårede pelsvæsner, der enten kalder på mælk eller kattepiller og gerne vil nusses mellem ørerne.

Ro er ret så godt, når der skal træffes beslutninger, og selvom jeg ikke er sikker på noget som helst endnu, så er jeg dog nærmere noget end nogensinde før. Jeg holder ferie indtil slutningen af august, men titter nok ind med drysvise hjemstavnsopdateringer. Og pønser desuden på en større blogmakeover og mange flere indlæg, efter ferien altså. kaffebarslængsler

Det er bestemt muligt at få kaffebarslængsler (og storbysavn) herude langt væk fra alt. Men min mor laver en skumgo’ latte og med lidt magasiner + venindelavet Spotify-ørekrammer går det. Snapchatteri gør også isolationen mindre.

KattenetGlæder mig naturligvis til at vende tilbage til kollektivet, Kbh og alle mine ting (der står langtlangt oppe på et loft på Nørrebro), men stornyder naturen og sommeren, selvom den er ret så vindblæst her på kanten af kongeriget. 

homeiswherethekittycatsare

Herhjemme er der overnuttede pelsvæsner, som garanterer evigblød pelsterapi og smil helt ind i hjertehulen. Home is where the kitty cats are, right? 

Morgenbuffet

Søvnige sommermorgener er altså gode! Også selvom vejret ikke altid er til at spise morgenmad udenfor.

IMG_1687Vejret uanset, så er der altid god grund til at gå udenfor. Har både set kronhjorte (heste med gevir), salamandere og firben, en ørn, et marsvinepar på fiskejagt langs kysten, et nyfødt hjortekid og et væld af smukke planter. (Lagde I mærke til at der slet intet katte-relateret er på det her billede?)

havcykel

Vestkysten har kun budt på én rigtig stranddag indtil videre, men cykler flittigt ned til havet og nyder en solnedgangsdukkert eller -svømmetur alt efter vejret. Som I kan se på Instagram, var det ret så vildt i går aftes. 

Arvestel

Er det ikke fint? Jeg har arvet mine morforældres mokkastel – tænk sig, de inviterede vennerne på kolbekaffe og kortspil engang for mange, mange år siden? Jeg kan slet ikke vente med at lege teselskab med min niece (eller invitere på kaffe, kage & cava i kollektivet). 

FullSizeRender

Sådan ser jeg ud i mit sommereksil. Tilbringer flere dage end sidste sommer i lange ærmer og helt au natural, dog heldigvis stadig med saltvandshår, og jordbær, hyldeblomster og havefriske kartofler i maven.

Jeg håber I nyder sommeren, hvad end I knokler på livet løs, holder ferie eller måske lidt af begge dele? 

KH & stort kram

Linnea

♥♥♥

Hej fra Danmark

Omvendt teaser: Dette indlæg er lidt langt og der er ret mange billeder.

Hvor er det knusgodt at være tilbage i andedammen! Har stadigvæk en leverpostejsmad tilgode, men har skam fået jordbærkage og frisklavet rabarberkompot med syrligtsøde øko-rabarber fra haven (+ alleryndligs-koldskål fra Thise). Uhm! En af mine forældres katte fik killinger i forgårs, og jeg er ovenpå igen over værelsessituationen i Amsterdam. Der er så stille herude på landet. Den eneste lyd er vinden, der puffer til de gamle graner og hviner om hushjørnerne. Og af og til brummer en traktor i det fjerne. Savner slet ikke byen (endnu). Går rundt og snuser havduften ind, stikker næsen i æbleblomsterne og plukker duftfriske liljekonvaller i haven. Alt er godt. Sådan føles det i hvert fald her på min 10.-dag i Danmark.

Lige i øjeblikket er jeg kattefodermester og plantepasser i mine forældres hus – det er virkelig rart-rart-rart at være helt alene. Selvom jeg med Snapchat (Funfara hedder jeg der), Instagram, Facebook og oldskool sms’er føler mig ret så tilkoblet resten af verden, så kan jeg godt mærke at det hele foregår i mit gear. I dag har jeg kun talt med katte og tomatplanter, så det bliver sikkert ganske godt at få de gamle hippier hjem igen i morgen, inden jeg bliver alt for skør (skaden er nok sket for længe siden).

At bo midt i naturen, midt i Nationalpark Thy, er slet, slet ikke dumt. Her ser jeg dagligt heste med gevir (kronhjorte), harer, skovsnegle og solnedgang, nyder lyden af et helt kor af fuglepip og fugleungekvidder, og cykler hver dag ture til havet, ved søerne eller i klitplantagen. Det er lidt underligt at vænne sig til at folk taler dansk, priser står i DKK og at æggene i supermarkedet står på køl. Ja, der er jo endda udskrevet valg! Kan godt mærke at jeg stadig er lidt rundtosset indeni. I dag gjorde jeg køkkenet rent, og havde helt svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle starte. Så gjorde komfuret rent samtidig med at jeg støvsugede og tørrede hylder af. Kaos much. Ligesom jeg springer lidt fra bog til bog og til blad og blogs, fra serie til film. Lidt mere fokus og singletasking er vejen frem. Men hvor er det dog svært bare at vælge én ting! Jeg vil jo det hele. Af og til tænker jeg, at mit liv ville være umanerligt meget lettere, hvis jeg bare ville én ting – at sidde i Folketinget fx. Så kunne jeg skyde alt min energi ind i det. Men jeg vil jo gerne udgive mit memoir, arbejde med kommunikation og skrive lange portrætinterviews. Jeg vil gerne bo i kollektiv og ha’ mit eget køkken. Jeg vil gerne læse dén bog og samtidig dén digtsamling. Date A (eller B) og stadig ses med C. Det eneste jeg virkelig 100% vil i mit liv, er at bo med havudsigt og ha’ en langhåret hankat (+ en pladespiller). Kan jeg leve af det? Næppe.

Senere på sommeren flytter jeg tilbage i det dejligste forstadskollektiv i Vanløse, med nogle af de bedste mennesker i verden, og begynder jobsøgning i hovedstadsområdet. Så har jeg forhåbentlig lidt mere ro i knolden og et klart fokus. Skal vist til at ha’ alvorligt gang i min meditations-app igen. Og måske lukke lidt ned for alle de sociale tilkoblingskanaler.

– – –

Hvis I stadig hænger på, så kommer her en billedstorm fra mine dage i Danmark:

LodbjergGrønt indenfor og udenfor = aahhrr for øjnene.

Diptyque

Det meste overlevede flyturen. Og jeg slap afsted med 12 kgs overvægt uden at betale en eneste €-cent.

Jegvilleværeenkeogjegvilleværedigter

Hapsede lige et par bøger i lufthavnen. Og vil altså sætte øjnene i dem alle 3 på én gang!

rabarberkompot

Liljekonvaller fra haven og rabarberkompot med myntepift. Mumsfilibaba! 

æbleblomster

Æbleblomster i frugthaven. Er ked af, jeg ikke kan gengive duften for jer. #sniffehit

morgenstudmedjordbær

Startede torsdagen med en latte og årets første jordbær. Himmerigsmundfulde!

Vorupør

Har naturligvis allerede været på nogle havture. Og i bølgerne.

Huskål

Godt nok er her ikke tulipaner overalt, men mit blomsterhjerte savner intet. 

Ørum Sø

Her er heller ikke kanaler overalt (kun Æ’Kanal mellem Agger Tange og Thyborøn), men vand har jeg masser af.

havestuehæng

Får lige nu tiden til at gå med havestuehæng, tedrikkeri og magasiner. Kalder mine forældres havestue for “Sommerhuset”.

grøftekantsblomster

Med strandfund, grøftkantsblomster i en amsterdamsk loppemarkedsvase og hvidmalede træbrædder er sommerhusstemningen helt i top.

plantepasser

Weekendens vigtigste gøremål er at vande tørstige drivhusvækster og …

støbejernskomfur

holde ilden i køkkenets støbejernskomfur ved lige. Det er noget rigtig regngråt vestkystblæsevejr her, så solfangerne giver ikke helt varme nok. Ærgerligt at jeg ingen skumfiduser har!

IMG_0315

Missefar (som egentlig hedder Silvo) har luret, hvem der er fodermester. Kald mig bare kattehviskeren fra Lodbjerg.

Det var alt for nu. Næste uge byder på en Kbh-tur, vennefejring og søskendebesøg. Glæder mig!

Håber I nyder weekenden, fine internetvenner.

Slow Love

Hej med jer,

I den anden ende af Danmark er der modeuge. Den er ikke til at komme udenom som bloglandsindbygger og instagramafhængig. Jeg er dog ikke modeblogger, og tror jeg ville føle mig håbløst udenfor til det cirkus, hvis jeg en dag kom med. Som æstet og måske også fordi jeg er af hunkøn og har hang til lækre sager, så er jeg dog ikke helt ligeglad med mode. Sidder i bloggende stund i gråt uldjoggingsæt fra Isabel Marant pour H&M-kollektionen, og ejer da både Marc Jacobs- og Mulberry-mums.  Og et par Acne-tørklæder og diverse Ganni-godter. Men jeg er nok mere typen, der blogger om bøger end mode.

Idag skal det ikke handle om nogen af delene, men om livet på landet. Elsker bylivet, og har nydt godt af det i både Aarhus og Hamborg, hvor jeg har boet. Indtil jeg var 15 og folkeskolefærdig, boede jeg langt ude på landet (hvor langt væk, kan I læse her). Lige så meget som bymusen i mig elsker at danse på borde, caféhygge og tage i biografen, så bor landmusen stadig i mig. For på landet går livet lidt langsommere. Der er plads til at rode i bag- eller forhaven (begge dele, faktisk), råbe højt, ikke brug for gardiner til at lukke gadelyset (eller naboernes blikke) ude. Vinden og havets brusen stemmer sindet. Kattene er glatte og søde, bor ude og fanger fugle og mus. Ingen er i tvivl om, hvad ræven siger, og kender dyrespor og træsorter fra hinanden. Man kan være heldig at spotte en ørn, og ved at musvågen kan finde på at stjæle kattekilllinger. Og at der findes to slags slanger i Danmark. En giftig og en ikke-giftig. Flåter (eller tæger) er virkelig ulækre, men svære at komme udenom om sommeren. Hvis ambulancen kommer med udrykning, så gibber det i en, for det er rimeligvis en man kender. Sommerhuse og gårde ligger drysset ud over landet, og gør på fineste vis søde Københavnersnuder og Lodbjerggensere til naboer om sommeren. Vesterhavet er vel farligt, men man kan sagtens lære at svømme i det. Jeg kunne helt sikkert blive ved med at fortælle udkantseventyr fra Langbortistan, men I får lidt at se på i stedet for.

Mark Nationalpark ThyMarken strækker sig ned af en bakke, afbrydes af en bæk, hvorefter skov og klitter fortsætter til ud til havet.

Gran Vestenvind ThyVinden kommer fra vest og dresserer trætoppene.

BusskurEngang ventede en børneflok på skolebussen her. Det var bedst at stå i læ helt inderst i hjørnet.

GranGran og fyrretræer er ikke kun julefornøjelser, men en del af hverdagen.

FyrretræOg tit af den vejrbidte slags.

GranlyHyggeligt sommerhus i skovbrynet. Granly hedder det meget passende.

Det Gule HusAndre sommerhusejere er ikke så opfindsomme med navngivningen.

RævCivilasitionen slipper helt sit greb, når man følger efter en ræv på rov.

HejresporOg støder på hejrespor i sneen.

RundballerMen man kan hurtigt komme tilbage til virkeligheden igen.

Servicemeddelelse: Tror desværre ikke, der er nogle huse til salg her i øjeblikket. 

Ha’ en glimrende onsdag.

PS: Hvis I har lyst til at læse om livet i lavt gear, så forkæl jer selv med den her (eller læs med her).

Postkort fra der, hvor kragerne tager madpakk’ med

Min mandag startede helt magisk ud med snedrysset Lodbjerglandskab, Mozart på P2, varm the og briemadder med solbærsyltetøj. Armen altså. Tænk, hvis alle mandage var sådan. Jeg lovede jo et billede af skolen igår, så her kommer der lidt hjemstavnsgalore fra min flyverdragtsformiddagsgåtur.

Dahls hus Lodbjerg

Lodbjerg Nationalpark Thy

Klitvej Lodbjerg

Møllehuset Lodbjerg

Har virkelig ondt af dem, der ikke kan li’ sne. Tænk at snyde sig selv for sådan noget naturmagi. 

Nyd det, folkens.

Skriveeksil

Så blev det sørme søndag igen.

Igår tog jeg den grønne Arriva-orm tværs over dybfryseren, og befinder mig endnu engang i Thy. Leo Estvad har kaldt området Det yderste Danmark længe inden Udkantsdanmark blev et politisk skarpladt udtryk om nogle af Danmarks smukkeste egne. Vel er det langt fra Danmarks større byer og mest befolkede områder, men hvad er Danmark uden sine skønne afkroge? Vi har vel alle vores yndlingsegn her i kongeriget. For hvad er natten uden dag? Her i Thy følte Leo Estvad sig løst af grebet fra “civilisation og kultur, disse højt vurderede spændetrøjer på legeme og sjæl.”  Og det kan jeg kun tilslutte mig.

”Naar man paa Vejen fra Oddesund til Thisted er kommen forbi Ydby med dens mange dystre ‘Kauer’ og ‘Daase’ og herfra søger vestover til den kønne lille By, Vestervig med Liden Kirstens Grav og videre mod Nord, kommer man til et fattigt, vejrpisket Land, hvor Faarene selv ved Midsommertid har ondt ved at bjerge Føden. Det er en Klit- og Sumpeng, ens af Udseende Vinter og Sommer, Blaagrøn af Marehalm, rødlig af Skarvgræsser eller Lyng, der alene modstaar Havgusens Saltlud. Ufarbare Kærstrækninger tvinger Vejen ud i store Buer, og naar det en sjælden Gang er stille Vejr, driver der en tung Røg henover dem som over en Brandtomt. Hist og her ligger der en Gaard eller en lyngtækket Hytte; men der er ofte flere Kilometer mellem Husene, og Byer findes ikke. Et enkelt Sted ses dog Begyndelsen til en Sammenflytning. I en Lavning, hvor der har dannet sig lidt Eng paa begge sider af et Moseafløb, ligger fire Huse, af hvilke det ene er en Skole ”.

 Derfor er jeg nu i specialeeksil. Har ikke været ude at ta’ fine billeder idag, men læs uddraget fra Henrik Pontoppidans Lykke-Per ovenfor, og så skulle I nok kunne forestille jer det. For det er lige her, jeg er. Lover at snuppe et billede af skolen i morgen.

Ha’ en dejlig søndag, håndbold eller ej. 

PS: Uddraget fra Lykke-Per er lånt herfra hvor I også kan læse mere om den gamle skole, der ligger et par stenkast fra mine forældres hus.