BRIGHTER DAYS 🔆 vol. III

summerdays_journalinnea.JPG

Lettere forsinket er det nu tid til denne uges lyse liste. Selvom der kun er 3 dage og en aften tilbage, så er der stadig meget at glæde sig til. Ugen startede med et sceneskift. Som jeg skrev sidst, så skulle jeg jo hjem til Thy! Og det er jeg kommet. Har haft travlt med at nyde solen og kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst var på Facebook. Det var egentlig ikke planen at trække stikket fra omverdenen, det kom helt af sig selv. Lige nu sidder jeg på mit (eget!) værelse, på gulvet ved altandøren. Regnen drypper, Tracy Chapman synger i højtalerne. Min mor laver maden. Regnen giver ro til at skrive, for det der med at spilde solstråler på skærmtid, det bruger vi ikke.

I det resterende af denne helligdagsuge glæder jeg mig til:

💠 At kigge. Ud ad vinduet. Bare stirre. På regnen, bølgerne på søen, der afslører vindretningen, på himlen, skyerne, havet, sandpumperen.

💠 Genbesøge Agger Darling. Og skaffe mig Heavy Agger-merch. Jeg er virkelig lokalpatriotisk, når det kommer til mit elskede Thy.

💠  Solnedgange 🌅 Om det så er ude ved havet, og den rødglødende hat forsvinder i det blå eller bare på altantaget med gyldent lys over skoven.

💠 Morgenerne ✨ Min mor og jeg vågner ca. samtidigt og har spist morgenmad ude, med katte under bordet, hver morgen i denne uge. Vi har et lille morgenritual med grøn te og ét kapitel i Tove Janssons Billedhuggerens datter 🍵📖🗣 Vi har begge læst og elsket Sommerbogen og så sammen Tove Jansson-udstillingen på Gl. Strand sidste sommer. Hvis I savner en god højtlæsningsbog, så er begge helt fortryllende. De transcenderer tiden og pludselig er du i et kunsteratelier i Helsingfors eller i en havvig et sted i den finske skærgård.

💠 Læsetid. På stranden. I solstolen, sofaen, sengen. Er lige nu i Alaska med The Great Alone, der på off-grid-prepper-måden (og ikke sammenligninger familierne i mellem ellers!) minder mig om Andrea Hjelskovs Og den store flugt, jeg begejstret læste tidligere på året.

💠 At bage! Jeg er blevet allergisk overfor hvede pga. skimmelsvamp, og har ikke evnet at kaste mig ud i køkkeneventyr virkelig, virkelig længe. Men i dag har jeg bagt! Banankage på bygmel til tordenkaffen og lynild. Mums, den smager godt 🍌 🍫 Next up er makroner til rabarbertrifli og honningmuffins med chokolade. Eftermiddagskaffe er et vigtigt måltid i Jylland!

💠 Søskendetid. En af mine brødre kommer hjem. Glæder mig til at se ham ❤️

💠 Sommerstrik. Min mor har strikket den smukkeste, luftige bløde stjernestrik til mig 🌟 Ih jeg glæder mig til ærmegabene er lukket og jeg kan vimse rundt i morstrikket uldkærlighed.

💠 Sytid. Har købt fine blomsterstoffer som jeg skal forvandle til scrunchies til veninder, min mor og jeg selv.

💠 Meditationspauser med Cille i ørene. Jeg skylder stadig at skrive om min Vipassanatur, men lige nu er det en anden slags meditation, jeg dyrker. “Ud med det gamle, ind med det nye” virker virkelig for mig. Prøv den! 🧘‍♀️

Rigtig god Jesus-til-vejrs-ferie, kære læsere 👼

Linnea

Advertisements

BRIGHTER DAYS 🔆 vol. II

Kære læservenner,

Håber I har haft det godt siden sidste skriv 🤗 Jeg har både haft det godt og skidt, derfor misset noget af det, jeg havde glædet mig til. Det er dog business as usual. Men derfor har jeg truffet en vigtig beslutning for at få det bedre. Mere om det i denne uges glædesliste.

💠 På tirsdag, på tirsdag, på tirsdag … 🥁 Lufthavnsgensyn med min ene søster. Hun er lige på kort visit mellem Grønland og Norge, og så tager jeg gerne i lufthavnen og drikker morgente.

💠 Dog skal jeg allerede mandag ses med en særligt sød kollega-turned-friend fra Amsterdamdagene 🍵💞

💠 Killingemåneden. “Maj måneds katte er bløde og glatte” lyder Halfdan Rasmussens remse. Satser stærkt på at maj byder på nyfødte pelsvæsner i mine hænder 🐱

💠 Helle Helles de. Den skal snarligst indkøbes og læses i forårssolen, hvis den da tilsmiler os. Forhåbentlig 🤞

💠 En uge med både stressterapi hos Annemarie fra Psykomotoriske Terapeuter København + en time med tanketerapi hos Marlene. Har I forresten prøvet at møde en behandler tilfældigt på gaden? Det gjorde jeg i fredags. Blev bare helt vildt glad og lidt forvirret.

💠 Traktorkørekort! 🚜 Godt nok bare til en havetraktor. Men min mor har lovet mig det! Har nemlig bestemt mig for at flytte hjem og komme i oplæring som biodynamisk havedyrker i det meste af maj måned 🐞 🌱🦔🐝🌸🐜🐌🦋🐛🕷🕊 Tror, det er den bedste terapi mod stress og angst. Bedre end noget velfærdsstats-sygedagpenge-tilbud, jeg kan komme i. Haveterapi. Fingrene i jorden. At komme ud på landet, nær saltvandet. Under åben himmel. Bruge hele kroppen på at luge, klippe hæk & græs, brænde kvas og beskære frugttræer – alt efter, hvordan planeterne står. Forestil jer, mit liv bliver helt sådan her, som Dan Turéll synger 🔮☄️🌞🌝🥕🥦  #frelst 😇

💠 Havdage. Det gør bare ud på at tilbringe hele dagen ved havet. Tror min rekord er 18 timer.

💠 Rabarber. Alt med rabarber. De er allerede begyndt at spise dem hjemme i Thy 💜

💠 At trykke på Systemet-nej-tak-knappen. Melde mig ud af sikkerhedsnettet, der desværre også strammer omkring mig. Det er godt, vi har det. Men det er ikke nemt at være i.

💠 Vejrmøller. På græs. I vandkanten. Under mågeskrig og lærkesang. 3 uger i Thy bliver så godt til mig 🤸‍♀️🐬🌻

💠 Timevis i frugthaven i selskab med pæretræer, kvædetræer, æbletræer, kirsebær- & blommetræerne med den her på hjernen:

💠 Eget værelse ! Selvom det kun bliver i 3 uger, så glæder jeg mig virkelig til at ha’ mit eget space. Det er ret presset at bo 2, og nogle dage 3, på et lille værelse i en lydt lejlighed, hvor naboens musik også trænger gennem væggene. Måske er jeg bare ved at indse, jeg ikke er et bymenneske? Det går slet ikke lige for tiden. Selvom jeg også har fået det godt af at bo i Skyderen, som vi kalder vores bofællesskab, så flyttede jeg jo faktisk fra et kollektiv, fordi jeg ikke kunne holde til at bo med andre mennesker. Sad but true. Selvfølgelig ville jeg også gerne flytte sammen med Kærligheden, men det var også nødvendigt at flytte. Pyh jeg glæder mig altså helt vildt til at sidde i toget nordvest på om en uges tid 🚂 (Noget jeg ikke glæder mig til, er at savne min kæreste. Men når vi har været i et langdistanceforhold mellem Vanløse og Frederiksberg i 6 måneder, så klarer vi nok nogle uger).

💠 Hjemstavnsskriverier. Selvom jeg har skrevet lidt til jer fra mit nuværende hjem, så er det der med eget værelse ret fordrende for min skrivning (+ kreativitet i det hele taget). Og elsker Thy. At fotografere, beskrive, oplive. Dele min hjemstavnskærlighed med jer. Og måske også nogle havetips, hvem ved? 🥔

Rigtig god uge til jer  ♡

Stressføljeton: Thy, tilbagefald & fremtidsdrømme

journalinnea_solnedgangiThy.png

Er lige kørt over en blikstille Limfjord og befinder mig nu, søndenfjords på vej mod København. På fjorden lå en fiskekutter. Ville ønske jeg skulle ud på den og ikke tilbage til byen. I Thy var jeg nærmest ikke stresset, jeg fik ingen angstanfald, jeg kunne trække vejret, smage saltenluft og cykle uden at være bange (den eneste, jeg mødte på min tur var også en musvåge, så lidt en kontrast til Københavns befærdede gader). Jo, der var katastrofetanker og jeg fik ødelagt min telefon pga frustrationer. Men det er ingenting sammenlignet med mine dage i København. Uden at tage sorgerne alt for meget på forskud, så forventer jeg at det hele bliver svært, når jeg er tilbage i hovedstaden igen. Heldigvis har jeg små fem timer i stillekupé med hyldeblomstsaft, Eurowomans jubilæumsnummer, en god roman og underlig musik fra iTunes. Selvom min telefon er i udu, kan den stadig spille musik. Heldigt! For noget af det bedste jeg ved, er at køre i tog. Har tilbragt meget af mit liv i tog. Sådan går det når du flytter hjemmefra som 15-årig og nu som 29½ årig endnu ikke har fået puttet et kørekort ind i dig selv. Kender i Jørgen Leths “Gennem Danmark“? Genialt togtursnummer. Ligesom jeg altid hører Coconut Records “West Coast”, når jeg kører hjem til Thy.

〰️

Havde taget en masse fine billeder til jer, for I plejer at være glade for en hjemstavnskavalkade, men de sidder desværre fast i min ødelagte telefon. Forhåbentlig kan jeg få dem ud og vise dem. Vi får se.

Havde tænkt at jeg ville skrive lidt om, hvordan det hele det går. Det er en underlig tid, for jeg har aldrig haft det bedre, men samtidig har jeg virkelig svært.

Det svære, det har I hørt om. Det er skimmelsvampen, boligsituationen og at jeg stadig er stressbelastet og ikke bare ængstelig, men plaget af angst. At jeg lever ret socialt tilbagetrukket og ca. alt interaktion med vennerne sker på telefonen. Jeg har ikke været til en fest siden nytårsaften og må nok også slippe drømmen om at komme på festivaller til sommer.

Det gode, det, der går godt, det er både noget helt håndgribeligt og noget, der er svært at sætte ord på. Fx, selvom jeg rammer min 30 års fødselsdag til efteråret, på ingen måde har en 30-årskrise, trods arbejdsløshed, stress, angst og sygedagpengesystemet. Måske var midtvejskrisen, så jeg ikke behøvede at få en, små fem år senere? Jeg har mødt ham, som jeg regner med at være sammen med de næste 60-70 år eller længere. Ham, jeg deler livet med. Og ham, jeg skal ha’ børn med. En dag. Ikke nu. Og selvom vi havde lidt af en ilddåb sammen – har aldrig fået skrevet blogindlægget: Guiden til hvad du gør, når ham, du er forelsket i fortæller at han skal være far – så er livet på den front lidt roligere nu, trods skimmel, stress og hjemsavnet. Det er virkelig dejligt. Og også en anden både svær og vidunderlig måde at være sammen på, når der er et lille sødt væsen involveret.

Noget andet af det, der er godt er, at jeg efter min exit fra NGO-branchen og ungdomsorganisationsarbejdet (ca. alt mit engagement forsvandt i løbet af sensommeren 2017) har fundet ud af, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på. Det har jeg nemlig hørt fra to kloge psykologer, er en god måde at få problemerne lidt i baggrunden. Lige så stille tager jeg tilløb til at blive en del af højskoleverdenen. Ok, det er jeg allerede lidt. Det eneste frivillige arbejde og engagement i det hele taget, jeg har tilbage er, at jeg sidder i bestyrelsen for Thy Højskole. Men jeg vil ikke bare nøjes med det. Vil gerne undervise i Struktureret Kedsomhed. Mit. Helt. Eget. Fag. Det er tænkt som en pause på skoleskemaet, et værensrum, hvor du bare er. Et sted, hvor du lærer at trække vejret, at meditere. Du lærer at kede dig. Og du lærer, hvor vigtigt det er at passe på dig selv. Og ja, det er absolut inspireret af, hvad jeg selv har haft brug for de sidste 14½ år af mit liv.

Til efteråret begynder jeg prøver på det, der skal blive til et teaterstykke på Det Kgl. Teater, hvor jeg skal spille mig selv. Det er også ret sejt og ja, endnu lidt uvirkeligt.

Yoga er blevet endnu vigtigere. Ikke bare et nice to do, men need to do. Glæder mig helt vildt til næste weekends workshop med skønne Cille Veje.

Så selvom der er en masse rod, så er der også en masse ro. Kan I fornemme det? Det er både dejligt og skørt.

〰️

Agger_Darling_Nephew.png

Et lille tip, hvis I er på de Thyske kanter: Tag et smut forbi Agger Darling. Min mor og jeg var der i et par timer i fredags. På terrassen med latte, virgin drinks, bog og strikketøj 🍍👵🍹🐚  Så hyggeligt og ægte #betteMallorca-stemning (udtales på thybomål: “bædde Majorka”). Min mor fik endda hilst på Nephew, der gav intimkoncert i De Sorte Huse i weekenden. Glæder mig til at komme tilbage og tylle hvidvin og danse tango til sommer. Here’s to hoping 🤞

Ok, et lige et Thytip mere: Hvis I aldrig har set Heavy Agger, så gør lige det. Genialt ungdomstv fra der, hvor jeg kommer fra. Eller i hvert fald 5 km derfra 😉 Skal ha’ købt mig en fangirl T-shirt næste gang, jeg er hjemme.

〰️

Jeg vil køre videre ud i søndagen. Vi skriveses snart igen. Take care! 🌊❤️⚓️

Hjemme?

LodbjergHjemme / Thy

Er netop kørt over Storebæltsbroen og er nu på Sjælland igen. Siden jeg var 17, har jeg drømt om at bo i København. Det er dog kun tre år siden, min altidhjælpende bror, kørte sin kørekortsløse søster inkl. bohave over bæltet og til mit nye hjem, kollektivet i Vanløse.

🏡

Jeg ved ikke, hvad det er med broer, men der er altså stadig smølfer i min mave, der danser hoplabegejstret hver gang jeg krydser Storebæltsbroen eller Oddesundbroen. Jeg har to hjem, et nord for Limfjorden, tæt på Vesterhavet og et andet, nærmest helt ovre ved Øresund. Og på turen mellem Thy og København, passerer jeg mit første andet hjem, Struer Kostskole. Lige nu er vi ved at flytte værelser i mit kollektiv, så jeg har faktisk pakket mit værelse næsten ned og må sove på sofaen i nat. Det klarer jeg nok.

🏡

Men hvad jeg egentlig gerne ville, det var at finde ud af at finde mig en skrivepraksis igen. Det er meget længe siden, jeg dagligt bloggede. Og jeg savner det. Savner at filtrere verdensomvæltningerne eller blot hverdagens oplevelser og de indre aftegninger. Snart begynder jeg på Kritikerskolen hos Politiken og der kommer jeg til at skrive. Men jeg savner altså at være meget mere hjemme her i mit internethjem. Faktisk kan jeg ret godt li’ selv at forme ordene, vælge billederne, musikken og dele det, jeg går og fumler med.

🏡

Hvordan kommer man bedst på plads i sit eget hjem? Jeg skal i hvert fald indrette mig, sørge for at der er rart, pænt og et sted, hvor jeg har lyst til at være.

Vil I med hjem til mig igen? Jeg tror nemlig, jeg er nødt til at skrive om helt bitte små almindeligheder igen. Tilbageerobre domænet efter en vild tid, hvor jeg svang mig rundt i livets lianer. For jeg startede jo egentlig bloggen, fordi jeg gerne ville ha’ mit helt eget sted at skrive. Og jeg kan godt li’ at dele mine ord. Af og til er der jo faktisk nogle, der kan bruge dem til noget.

Håber I er med på at flytte tilbage eller ind igen på ny. Så lover jeg at fortælle mere om, hvad der sker i Linnealand. Fx om mit arbejde, hvorfor jeg er glad for glimmer, om Kritikerskolen er en dukseklub, hvorfor jeg egentlig klippede mit hår af, eller fx bare (endnu) en homage til hjemstavnen.

Linnea_2017
Hjemme / Vanløse

Et af mine indretningstips er altid at starte med et stykke musik, du både kan danse og flytte møbler til. Som fx det her: 

 

Det var alt for nu 🏡
❤️ Linnea

Folkemøde-talk + Her tager jeg hen, når jeg forsvinder: Zen i Thy

I morgen skal jeg til Folkemødet og jeg glæder mig helt langt ud i det mest runde af mine kinder! Jeg skal bl.a. lave kommunikation for selve Folkemødet, Askovfonden / KBH+ og Ungdommens Folkemøde. Har jeg egentlig nogensinde vist jer, vores UFM-video? Næ. Den får I her:

Er den ikke god? Jeg får lidt lyst til at gi’ os allesammen et ordentligt kram. Videoen er fra april, hvor både Søndermarken og jeg så lidt triste ud. Heldigvis er det blevet sommer siden – både indeni og udenpå 🌞

Som et led i opvarmningen til de voksnes Folkemøde, og et roligt break inden det går løs i samtaleteltene, så tog jeg et tog til Thy i lørdags. For er der et sted, jeg slapper af, så er det altså derhjemme nordenfjords og langt mod vest. Hvis jeg har sommerhusabstinenser, savner mine forældre, mit hav, katte eller lidt Svinkløvstemning, så kan mit barndomshjem det hele. Selvfølgelig er jeg vokset op der, midt i smukhedsnaturen og de vilde vestenvinde,  men jeg har også truffet store beslutninger, skrevet opgaver, helet hjertesmerter – eller fået dem. Der er både barndoms-, ungdoms- og voksenminder. Men måske er stedet også helt særligt, fordi min mors slægt har boet der siden forrige århundrede? Jeg kan i hvert fald overhovedet slet ikke forestille mig et liv uden et hi i Thy. Provinssøvnigheden. Den sommertrætte weekendstilhed. At komme hjem til roen i afkrogsDanmark og få rusket alt dagligdagsvæsenet tilside af Vesterhavet.

Aaaaaahhhhhhh. Der er bedst allerlængst mod vest.

Thy er i sandhed en af mine selvudslettelsespletter. Forstået som i, at der er så dejligt og tilpas meget natur, at jeg bliver henført af den og glemmer lidt mig selv og de tankekarruseller, der ellers kører rundt og rundt. Og rundt. De gule klitbjerge, kæruldsmarkerne, og når natten falder på, Mælkevejens stjerneenge. Vesterhavet. Dét er en god kontrastvæske i disse lynhurtige internettider.

Er I klar til fotospam?

Det blev nemlig til et par skyfri lykkedage i Lodbjerg.

planterogmorkunstAllerførst er det ind og sætte weekendtasken. Mine forældre har frabedt sig at jeg fotograferer deres hus, men jeg sneg mig nu alligevel til et snapshot fra gæsteværelset. Min mor er nemlig lige så plantetosset som jeg 💚

Kaffe i KenyaYndlingskaffepletten; I den del af haven, vi kalder Kenya, overfor mine forældre, med bløde kattekroppe under fødderne og sol i knoppen.

KarenBlixen.JPGDet er altid et spørgsmål om tid, fra jeg er kommet hjem, til jeg har Karen Blixet den i haven og plukket en vildblomstbuket. Denne her er til min far. Han er nemlig glad for lupiner og bregner. Da han og jeg sad i bilen, på vej fra togstationen og helt derud, hvor jeg kommer fra, lagde jeg nemlig mærke til, at hans hår er mere hvidt end gråt nu. Det er helt sikkert solen, der (b)leger med, men ja, ingen lever evigt. Så husk at gi’ blomster til dem, du kan li’. 

klitterogkæruldJeg har altid cyklet meget. Ikke rigtig på asfalt, men mest på skovstier og grusveje. Så det er også altid en må-ting for mig. At hoppe på jerndyret og cykle ud til naboen mod vest: Havet. Det er den skønneste vej. Der er asfalt de første 300 meter og så forsvinder det gråsorte over i gulgyldent grus. Det larmer og støver, og hvis du er heldig ser du både harer, hjorte, ræve(grave) og lærker. Der er slet ingen huse, maskiner eller noget menneskeskabt. Bare natur. Her er der kæruld – eller uldkær, som det kom ud af barndomsmunden. Og klitter! Bag dem gemmer havet sig.

Lodbjerg strand.JPGEt godt sted at havfrue den 🦀🐠🐚

På en jernhest–journalinnea.JPG       På en jernhest allerlængst mod vest. Efter en tur i bølgerne, sæføli.

Weleda–journalinnea.JPGLavendelkarbad efter en aftendukkert er også et must. Jeg blev så gennemafslappet at jeg faldt i søvn, før jeg gik i seng (altså jeg var stået op af badet). Er vokset op med Weleda og de laver ægte kropsguf.

morgesmisogsommerspænding.JPGMorgenmis og sommerspænding. Sommertid er læsetid, det ved I godt, ikk?

Vesterhavslækkerhed.JPGVesterhavet kaldte igen. Hele søndag blev brugt på en 8-timers strandtur.

Mole96 Se, hvor artigt Vesterhavet var. Slet ingen store bølger! Der var dog både fralandsvind og understrøm, så pas altid godt på ved havet. Pyh, jeg ku’ godt igen. Desværre bliver der vist ikke lige så skyfrit og skønt på Bornholm. Men en regnvejrsdukkerttur har også sin charme.

Der er altså noget hyggeligt ved livet på landet. I toget på vej mod mit storbyshippiehjem mødte jeg den sognepræst, der både har døbt og konfirmeret mig. Og mødte faktisk også en sød dame, der var flyttet fra København til Thy i 1971 for at bo i kollektiv. Pudsigt!

···

Apropos vestkysten, så har jeg et eller andet med den her sang. Den hører sig ligesom til på en sommertogtur på vej hjem til Thy. Der er noget længselsfyldt over den. Nostalgisk endda. Jeg har nok mere lyst til at putte Vesterhavet end en person i min kuffert, selvom begge dele vist er lige umuligt.

···

Back to Bornholm (det bliver lidt langt, det her, men I er vel med endnu?), så skal jeg faktisk også sige noget på Folkemødet. Sådan til flere mennesker på en gang. Altså ikke bare: “Godaw” eller “gomårn”. Er nemlig blevet inviteret med til at tegne et generationsportræt af Ungdommen anno 2016. Det sker i:

Ungdomsbureauets telt, torsdag d. 16. juni kl. 17.30 – 18.25 i J12 på Kæmpestranden

Kom, kom, kom!

Er både nervøs, har sejhedsoptur og er vildt spændt. Er blevet bedt om at forholde mig til spørgsmål som:

  • Hvad kæmper unge med?
  • Hvad kæmper unge mod?
  • Hvordan skiller ungdommen sig fra tidligere ungdommer?
  • Hvilke repræsentanter findes der for ungdommen?
  • Hvilke historiske idoler mangler ungdommen?
  • Hvordan ser unge ud? Altså rent fysisk.
  • Hvis muligt, hvilket prædikat kunne man give ungdommen?

Måske kommer jeg til at blogge lidt fra Folkemødet, men ellers så skal I nok få et langskriv om hele molevitten, når jeg er tilbage igen. I kan jo altid kigge med på Instagram, hvis da ikke vi mødes henne i virkeligheden.

Ha’ det helt vildt rart. 

🌊❤️🌊

KH Linnea

Drømmen om et roligt liv uden for mange tømmermænd

rolig mis Er endelig gået i opfyldelse. Har længe mærket et savn efter ro i livet. Det troede jeg måske, jeg ville finde i Amsterdam – når jeg var væk fra alle kendingene og nærmest bare skulle fokusere på at blive bedre til at skrive og mere klar på USPs og deslige. Men ro vil jeg ikke sige kendetegnede mit korte liv i Amsterdam. Måske jeg bare ikke var der længe nok til at finde ro? Det har jeg så fundet nu. Måske fordi jeg har isoleret mig i barndomsegnen (lidt endnu) og holder #sommeriThy med alt hvad det indebærer af havegodter, havdyp og plantezen. Forleden da jeg sad i sofaen og drak min morgente gik det op for mig at jeg faktisk lever akkurat dét, jeg har higet efter i lang tid. Har længe været betaget af det rolige, grønne og kærlige univers Linda har. Og nu har jeg fundet det på min egen måde. Hvor er det r-a-r-t. Lige nu sidder jeg med formiddagste på altanen og hører kun fuglekvidder og sommerbrisen, der blidt rusker de grønne toppe. Jeg er, med hjælp fra Headspace, kommet ind i en god meditationsrutine igen, og har læst en del af de der selvhjælps-tør-du-mærke-livet-og-være-her-lige-nu-bøger, både i forsøget på at finde ud af, hvad jeg sådan faktisk vil (job, karriere) samt finde fæste i mig selv igen. Jeg har det lidt som om jeg faldt over juletræet, tumlede ind i det nye år og nu, efter en lang og spændende drøm, er vågnet op her i juli. Har trukket stikket fra bloggen her i noget tid, og det var egentlig ikke meningen. Nogle personer har fyldt en del i mit liv, og jeg har virkelig haft brug for ikke at skulle levere noget som helst, men bare være. Ret så luksus at få lov til det. Mine sidste mange somre har stået i pukleriets tegn – enten i bogparadiset i Aarhus eller som serviceblæksprutte for sommerfolket på Ønskeøen. Faktisk har sommeren siden jeg gik i 6.-7. klasse altid været fuld af jobræs. I Vandkantsdanmark er det jo lige nu højsæsonen er, og der hvor skoleelever eller studerende har fri til at knokle på og spare op til resten af (skole)året. Så det er egentlig lidt underligt, men også virkelig skønt bare at skulle være tjener for de langhårede pelsvæsner, der enten kalder på mælk eller kattepiller og gerne vil nusses mellem ørerne.

Ro er ret så godt, når der skal træffes beslutninger, og selvom jeg ikke er sikker på noget som helst endnu, så er jeg dog nærmere noget end nogensinde før. Jeg holder ferie indtil slutningen af august, men titter nok ind med drysvise hjemstavnsopdateringer. Og pønser desuden på en større blogmakeover og mange flere indlæg, efter ferien altså. kaffebarslængsler

Det er bestemt muligt at få kaffebarslængsler (og storbysavn) herude langt væk fra alt. Men min mor laver en skumgo’ latte og med lidt magasiner + venindelavet Spotify-ørekrammer går det. Snapchatteri gør også isolationen mindre.

KattenetGlæder mig naturligvis til at vende tilbage til kollektivet, Kbh og alle mine ting (der står langtlangt oppe på et loft på Nørrebro), men stornyder naturen og sommeren, selvom den er ret så vindblæst her på kanten af kongeriget. 

homeiswherethekittycatsare

Herhjemme er der overnuttede pelsvæsner, som garanterer evigblød pelsterapi og smil helt ind i hjertehulen. Home is where the kitty cats are, right? 

Morgenbuffet

Søvnige sommermorgener er altså gode! Også selvom vejret ikke altid er til at spise morgenmad udenfor.

IMG_1687Vejret uanset, så er der altid god grund til at gå udenfor. Har både set kronhjorte (heste med gevir), salamandere og firben, en ørn, et marsvinepar på fiskejagt langs kysten, et nyfødt hjortekid og et væld af smukke planter. (Lagde I mærke til at der slet intet katte-relateret er på det her billede?)

havcykel

Vestkysten har kun budt på én rigtig stranddag indtil videre, men cykler flittigt ned til havet og nyder en solnedgangsdukkert eller -svømmetur alt efter vejret. Som I kan se på Instagram, var det ret så vildt i går aftes. 

Arvestel

Er det ikke fint? Jeg har arvet mine morforældres mokkastel – tænk sig, de inviterede vennerne på kolbekaffe og kortspil engang for mange, mange år siden? Jeg kan slet ikke vente med at lege teselskab med min niece (eller invitere på kaffe, kage & cava i kollektivet). 

FullSizeRender

Sådan ser jeg ud i mit sommereksil. Tilbringer flere dage end sidste sommer i lange ærmer og helt au natural, dog heldigvis stadig med saltvandshår, og jordbær, hyldeblomster og havefriske kartofler i maven.

Jeg håber I nyder sommeren, hvad end I knokler på livet løs, holder ferie eller måske lidt af begge dele? 

KH & stort kram

Linnea

♥♥♥

Hej fra Danmark

Omvendt teaser: Dette indlæg er lidt langt og der er ret mange billeder.

Hvor er det knusgodt at være tilbage i andedammen! Har stadigvæk en leverpostejsmad tilgode, men har skam fået jordbærkage og frisklavet rabarberkompot med syrligtsøde øko-rabarber fra haven (+ alleryndligs-koldskål fra Thise). Uhm! En af mine forældres katte fik killinger i forgårs, og jeg er ovenpå igen over værelsessituationen i Amsterdam. Der er så stille herude på landet. Den eneste lyd er vinden, der puffer til de gamle graner og hviner om hushjørnerne. Og af og til brummer en traktor i det fjerne. Savner slet ikke byen (endnu). Går rundt og snuser havduften ind, stikker næsen i æbleblomsterne og plukker duftfriske liljekonvaller i haven. Alt er godt. Sådan føles det i hvert fald her på min 10.-dag i Danmark.

Lige i øjeblikket er jeg kattefodermester og plantepasser i mine forældres hus – det er virkelig rart-rart-rart at være helt alene. Selvom jeg med Snapchat (Funfara hedder jeg der), Instagram, Facebook og oldskool sms’er føler mig ret så tilkoblet resten af verden, så kan jeg godt mærke at det hele foregår i mit gear. I dag har jeg kun talt med katte og tomatplanter, så det bliver sikkert ganske godt at få de gamle hippier hjem igen i morgen, inden jeg bliver alt for skør (skaden er nok sket for længe siden).

At bo midt i naturen, midt i Nationalpark Thy, er slet, slet ikke dumt. Her ser jeg dagligt heste med gevir (kronhjorte), harer, skovsnegle og solnedgang, nyder lyden af et helt kor af fuglepip og fugleungekvidder, og cykler hver dag ture til havet, ved søerne eller i klitplantagen. Det er lidt underligt at vænne sig til at folk taler dansk, priser står i DKK og at æggene i supermarkedet står på køl. Ja, der er jo endda udskrevet valg! Kan godt mærke at jeg stadig er lidt rundtosset indeni. I dag gjorde jeg køkkenet rent, og havde helt svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle starte. Så gjorde komfuret rent samtidig med at jeg støvsugede og tørrede hylder af. Kaos much. Ligesom jeg springer lidt fra bog til bog og til blad og blogs, fra serie til film. Lidt mere fokus og singletasking er vejen frem. Men hvor er det dog svært bare at vælge én ting! Jeg vil jo det hele. Af og til tænker jeg, at mit liv ville være umanerligt meget lettere, hvis jeg bare ville én ting – at sidde i Folketinget fx. Så kunne jeg skyde alt min energi ind i det. Men jeg vil jo gerne udgive mit memoir, arbejde med kommunikation og skrive lange portrætinterviews. Jeg vil gerne bo i kollektiv og ha’ mit eget køkken. Jeg vil gerne læse dén bog og samtidig dén digtsamling. Date A (eller B) og stadig ses med C. Det eneste jeg virkelig 100% vil i mit liv, er at bo med havudsigt og ha’ en langhåret hankat (+ en pladespiller). Kan jeg leve af det? Næppe.

Senere på sommeren flytter jeg tilbage i det dejligste forstadskollektiv i Vanløse, med nogle af de bedste mennesker i verden, og begynder jobsøgning i hovedstadsområdet. Så har jeg forhåbentlig lidt mere ro i knolden og et klart fokus. Skal vist til at ha’ alvorligt gang i min meditations-app igen. Og måske lukke lidt ned for alle de sociale tilkoblingskanaler.

– – –

Hvis I stadig hænger på, så kommer her en billedstorm fra mine dage i Danmark:

LodbjergGrønt indenfor og udenfor = aahhrr for øjnene.

Diptyque

Det meste overlevede flyturen. Og jeg slap afsted med 12 kgs overvægt uden at betale en eneste €-cent.

Jegvilleværeenkeogjegvilleværedigter

Hapsede lige et par bøger i lufthavnen. Og vil altså sætte øjnene i dem alle 3 på én gang!

rabarberkompot

Liljekonvaller fra haven og rabarberkompot med myntepift. Mumsfilibaba! 

æbleblomster

Æbleblomster i frugthaven. Er ked af, jeg ikke kan gengive duften for jer. #sniffehit

morgenstudmedjordbær

Startede torsdagen med en latte og årets første jordbær. Himmerigsmundfulde!

Vorupør

Har naturligvis allerede været på nogle havture. Og i bølgerne.

Huskål

Godt nok er her ikke tulipaner overalt, men mit blomsterhjerte savner intet. 

Ørum Sø

Her er heller ikke kanaler overalt (kun Æ’Kanal mellem Agger Tange og Thyborøn), men vand har jeg masser af.

havestuehæng

Får lige nu tiden til at gå med havestuehæng, tedrikkeri og magasiner. Kalder mine forældres havestue for “Sommerhuset”.

grøftekantsblomster

Med strandfund, grøftkantsblomster i en amsterdamsk loppemarkedsvase og hvidmalede træbrædder er sommerhusstemningen helt i top.

plantepasser

Weekendens vigtigste gøremål er at vande tørstige drivhusvækster og …

støbejernskomfur

holde ilden i køkkenets støbejernskomfur ved lige. Det er noget rigtig regngråt vestkystblæsevejr her, så solfangerne giver ikke helt varme nok. Ærgerligt at jeg ingen skumfiduser har!

IMG_0315

Missefar (som egentlig hedder Silvo) har luret, hvem der er fodermester. Kald mig bare kattehviskeren fra Lodbjerg.

Det var alt for nu. Næste uge byder på en Kbh-tur, vennefejring og søskendebesøg. Glæder mig!

Håber I nyder weekenden, fine internetvenner.