BRIGHTER DAYS 🔆 vol. II

Kære læservenner,

Håber I har haft det godt siden sidste skriv 🤗 Jeg har både haft det godt og skidt, derfor misset noget af det, jeg havde glædet mig til. Det er dog business as usual. Men derfor har jeg truffet en vigtig beslutning for at få det bedre. Mere om det i denne uges glædesliste.

💠 På tirsdag, på tirsdag, på tirsdag … 🥁 Lufthavnsgensyn med min ene søster. Hun er lige på kort visit mellem Grønland og Norge, og så tager jeg gerne i lufthavnen og drikker morgente.

💠 Dog skal jeg allerede mandag ses med en særligt sød kollega-turned-friend fra Amsterdamdagene 🍵💞

💠 Killingemåneden. “Maj måneds katte er bløde og glatte” lyder Halfdan Rasmussens remse. Satser stærkt på at maj byder på nyfødte pelsvæsner i mine hænder 🐱

💠 Helle Helles de. Den skal snarligst indkøbes og læses i forårssolen, hvis den da tilsmiler os. Forhåbentlig 🤞

💠 En uge med både stressterapi hos Annemarie fra Psykomotoriske Terapeuter København + en time med tanketerapi hos Marlene. Har I forresten prøvet at møde en behandler tilfældigt på gaden? Det gjorde jeg i fredags. Blev bare helt vildt glad og lidt forvirret.

💠 Traktorkørekort! 🚜 Godt nok bare til en havetraktor. Men min mor har lovet mig det! Har nemlig bestemt mig for at flytte hjem og komme i oplæring som biodynamisk havedyrker i det meste af maj måned 🐞 🌱🦔🐝🌸🐜🐌🦋🐛🕷🕊 Tror, det er den bedste terapi mod stress og angst. Bedre end noget velfærdsstats-sygedagpenge-tilbud, jeg kan komme i. Haveterapi. Fingrene i jorden. At komme ud på landet, nær saltvandet. Under åben himmel. Bruge hele kroppen på at luge, klippe hæk & græs, brænde kvas og beskære frugttræer – alt efter, hvordan planeterne står. Forestil jer, mit liv bliver helt sådan her, som Dan Turéll synger 🔮☄️🌞🌝🥕🥦  #frelst 😇

💠 Havdage. Det gør bare ud på at tilbringe hele dagen ved havet. Tror min rekord er 18 timer.

💠 Rabarber. Alt med rabarber. De er allerede begyndt at spise dem hjemme i Thy 💜

💠 At trykke på Systemet-nej-tak-knappen. Melde mig ud af sikkerhedsnettet, der desværre også strammer omkring mig. Det er godt, vi har det. Men det er ikke nemt at være i.

💠 Vejrmøller. På græs. I vandkanten. Under mågeskrig og lærkesang. 3 uger i Thy bliver så godt til mig 🤸‍♀️🐬🌻

💠 Timevis i frugthaven i selskab med pæretræer, kvædetræer, æbletræer, kirsebær- & blommetræerne med den her på hjernen:

💠 Eget værelse ! Selvom det kun bliver i 3 uger, så glæder jeg mig virkelig til at ha’ mit eget space. Det er ret presset at bo 2, og nogle dage 3, på et lille værelse i en lydt lejlighed, hvor naboens musik også trænger gennem væggene. Måske er jeg bare ved at indse, jeg ikke er et bymenneske? Det går slet ikke lige for tiden. Selvom jeg også har fået det godt af at bo i Skyderen, som vi kalder vores bofællesskab, så flyttede jeg jo faktisk fra et kollektiv, fordi jeg ikke kunne holde til at bo med andre mennesker. Sad but true. Selvfølgelig ville jeg også gerne flytte sammen med Kærligheden, men det var også nødvendigt at flytte. Pyh jeg glæder mig altså helt vildt til at sidde i toget nordvest på om en uges tid 🚂 (Noget jeg ikke glæder mig til, er at savne min kæreste. Men når vi har været i et langdistanceforhold mellem Vanløse og Frederiksberg i 6 måneder, så klarer vi nok nogle uger).

💠 Hjemstavnsskriverier. Selvom jeg har skrevet lidt til jer fra mit nuværende hjem, så er det der med eget værelse ret fordrende for min skrivning (+ kreativitet i det hele taget). Og elsker Thy. At fotografere, beskrive, oplive. Dele min hjemstavnskærlighed med jer. Og måske også nogle havetips, hvem ved? 🥔

Rigtig god uge til jer  ♡

Advertisements

Hvad jeg ved om stress (og om at være 29)

journalinnea_stressFor at starte med det sidste, så har jeg endnu en del at lære; har nemlig kun været 29 i to døgn. Men efter mængden af indpakket afstressning at dømme af, så ved jeg en del om det første. Et par dage inden jeg fyldte 29 fik jeg en autoriseret voksens ord på, at jeg ikke kan arbejde i øjeblikket pga en akut belastningsreaktion. Altså stress, med ikke-lægeord. Faktisk har jeg siden foråret været ret skrøbelig. Som om at alt omkring mig var godt, men jeg slet ikke selv var ankommet i godheden. Men faktisk blev det slet ikke bedre, jeg blev kun mere porøs, og siden midt-august har jeg haft det skidt, men endelig fundet ud af årsagen: Stress.

Stress opleves helt sikkert meget forskelligt. For mig har det resulteret i en evindelig strøm af Askepotdage. Altså dage, hvor jeg har følt mig som lavet af det samme materiale som Askepots sko er lavet af. Af glas. Der skal ikke så meget til, før jeg går i stykker. Og trods rolige dage, rekonvalescens ved Vesterhavet, koffein-, alkohol- & sukkerstop, går jeg jævnligt i opløsning. I dag fx, da mine søde medkollektivister havde glemt mig til aftensmaden. For et par uger siden, da jeg pga en ufokuseret stresshjerne glemte at checke ind i metroen og fik en bøde. Da jeg havde taget fejl af hønseboullion og æblegrød og fik spoleret kantarelrisottoen. Faktisk kan jeg ikke huske mere end to sammenhængende dage uden gråd i løbet af det sidste halve år. Og det er altså ikke fordi, jeg er ked af det eller deprimeret. Men selv de mindste forskydninger eller uforudsigeligheder bringer tårerne frem. Og oveni det har jeg voldsom hovedpine, kvalme og nedsat appetit.

Det er spild af energi at ærgre sig over at livet ikke er, sådan som jeg gerne vil ha’ at det skal være. Der findes intet quick fix, men kun slow fixes. Nedsat skærmtid, naturterapi og en generel dæmpning af livet, så mine sanser kan køle af og ikke være på overarbejde 24/7 alle ugens dage. Accept af, hvordan livet ser ud lige nu. Og en tro på, at selvom jeg har slået alle notifikationer fra, glemt aftaler og lige nu ikke arbejder, og endda skriver offentligt om at være stressramt, så går det hele nok. Det er det nødt til. Og det ved jeg godt. Men jeg savner også at arbejde. At gøre noget. Måske for at bevise mit værd. Men som jeg før har skrevet om, så er vi mennesker jo noget værd, bare fordi vi går og trækker vejret.

Jeg er udmærket godt klar over, at vi ikke kan danse vores problemer væk. Eller læse, surfe, like, date eller streame dem væk. Men et øjebliks pause, hvor jeg helt glemmer at jeg faktisk er stresssygemeldt, er den virkeligshedflugt, jeg dyrker lige nu. Det kan fx være en tur til hjemstavnen med alt, hvad det indebærer af bærplukning, Vesterhavsblæst, oktoberdukkerter, genbrugstogter eller bare en musikvideo, der kræver  fuldskærm og akkompagnerende akavede danse-moves. Favoritten lige nu er australieren her:

Hvis I har nogle dyrekøbte stresserfaringer, gode råd eller generelle tips til livet, så er de evigt velkomne i kommentarfeltet.

God aften til jer.

❤️ Linnea