BRIGHTER DAYS 🔆 vol. II

Kære læservenner,

Håber I har haft det godt siden sidste skriv 🤗 Jeg har både haft det godt og skidt, derfor misset noget af det, jeg havde glædet mig til. Det er dog business as usual. Men derfor har jeg truffet en vigtig beslutning for at få det bedre. Mere om det i denne uges glædesliste.

💠 På tirsdag, på tirsdag, på tirsdag … 🥁 Lufthavnsgensyn med min ene søster. Hun er lige på kort visit mellem Grønland og Norge, og så tager jeg gerne i lufthavnen og drikker morgente.

💠 Dog skal jeg allerede mandag ses med en særligt sød kollega-turned-friend fra Amsterdamdagene 🍵💞

💠 Killingemåneden. “Maj måneds katte er bløde og glatte” lyder Halfdan Rasmussens remse. Satser stærkt på at maj byder på nyfødte pelsvæsner i mine hænder 🐱

💠 Helle Helles de. Den skal snarligst indkøbes og læses i forårssolen, hvis den da tilsmiler os. Forhåbentlig 🤞

💠 En uge med både stressterapi hos Annemarie fra Psykomotoriske Terapeuter København + en time med tanketerapi hos Marlene. Har I forresten prøvet at møde en behandler tilfældigt på gaden? Det gjorde jeg i fredags. Blev bare helt vildt glad og lidt forvirret.

💠 Traktorkørekort! 🚜 Godt nok bare til en havetraktor. Men min mor har lovet mig det! Har nemlig bestemt mig for at flytte hjem og komme i oplæring som biodynamisk havedyrker i det meste af maj måned 🐞 🌱🦔🐝🌸🐜🐌🦋🐛🕷🕊 Tror, det er den bedste terapi mod stress og angst. Bedre end noget velfærdsstats-sygedagpenge-tilbud, jeg kan komme i. Haveterapi. Fingrene i jorden. At komme ud på landet, nær saltvandet. Under åben himmel. Bruge hele kroppen på at luge, klippe hæk & græs, brænde kvas og beskære frugttræer – alt efter, hvordan planeterne står. Forestil jer, mit liv bliver helt sådan her, som Dan Turéll synger 🔮☄️🌞🌝🥕🥦  #frelst 😇

💠 Havdage. Det gør bare ud på at tilbringe hele dagen ved havet. Tror min rekord er 18 timer.

💠 Rabarber. Alt med rabarber. De er allerede begyndt at spise dem hjemme i Thy 💜

💠 At trykke på Systemet-nej-tak-knappen. Melde mig ud af sikkerhedsnettet, der desværre også strammer omkring mig. Det er godt, vi har det. Men det er ikke nemt at være i.

💠 Vejrmøller. På græs. I vandkanten. Under mågeskrig og lærkesang. 3 uger i Thy bliver så godt til mig 🤸‍♀️🐬🌻

💠 Timevis i frugthaven i selskab med pæretræer, kvædetræer, æbletræer, kirsebær- & blommetræerne med den her på hjernen:

💠 Eget værelse ! Selvom det kun bliver i 3 uger, så glæder jeg mig virkelig til at ha’ mit eget space. Det er ret presset at bo 2, og nogle dage 3, på et lille værelse i en lydt lejlighed, hvor naboens musik også trænger gennem væggene. Måske er jeg bare ved at indse, jeg ikke er et bymenneske? Det går slet ikke lige for tiden. Selvom jeg også har fået det godt af at bo i Skyderen, som vi kalder vores bofællesskab, så flyttede jeg jo faktisk fra et kollektiv, fordi jeg ikke kunne holde til at bo med andre mennesker. Sad but true. Selvfølgelig ville jeg også gerne flytte sammen med Kærligheden, men det var også nødvendigt at flytte. Pyh jeg glæder mig altså helt vildt til at sidde i toget nordvest på om en uges tid 🚂 (Noget jeg ikke glæder mig til, er at savne min kæreste. Men når vi har været i et langdistanceforhold mellem Vanløse og Frederiksberg i 6 måneder, så klarer vi nok nogle uger).

💠 Hjemstavnsskriverier. Selvom jeg har skrevet lidt til jer fra mit nuværende hjem, så er det der med eget værelse ret fordrende for min skrivning (+ kreativitet i det hele taget). Og elsker Thy. At fotografere, beskrive, oplive. Dele min hjemstavnskærlighed med jer. Og måske også nogle havetips, hvem ved? 🥔

Rigtig god uge til jer  ♡

Advertisements

Stressføljeton: Thy, tilbagefald & fremtidsdrømme

journalinnea_solnedgangiThy.png

Er lige kørt over en blikstille Limfjord og befinder mig nu, søndenfjords på vej mod København. På fjorden lå en fiskekutter. Ville ønske jeg skulle ud på den og ikke tilbage til byen. I Thy var jeg nærmest ikke stresset, jeg fik ingen angstanfald, jeg kunne trække vejret, smage saltenluft og cykle uden at være bange (den eneste, jeg mødte på min tur var også en musvåge, så lidt en kontrast til Københavns befærdede gader). Jo, der var katastrofetanker og jeg fik ødelagt min telefon pga frustrationer. Men det er ingenting sammenlignet med mine dage i København. Uden at tage sorgerne alt for meget på forskud, så forventer jeg at det hele bliver svært, når jeg er tilbage i hovedstaden igen. Heldigvis har jeg små fem timer i stillekupé med hyldeblomstsaft, Eurowomans jubilæumsnummer, en god roman og underlig musik fra iTunes. Selvom min telefon er i udu, kan den stadig spille musik. Heldigt! For noget af det bedste jeg ved, er at køre i tog. Har tilbragt meget af mit liv i tog. Sådan går det når du flytter hjemmefra som 15-årig og nu som 29½ årig endnu ikke har fået puttet et kørekort ind i dig selv. Kender i Jørgen Leths “Gennem Danmark“? Genialt togtursnummer. Ligesom jeg altid hører Coconut Records “West Coast”, når jeg kører hjem til Thy.

〰️

Havde taget en masse fine billeder til jer, for I plejer at være glade for en hjemstavnskavalkade, men de sidder desværre fast i min ødelagte telefon. Forhåbentlig kan jeg få dem ud og vise dem. Vi får se.

Havde tænkt at jeg ville skrive lidt om, hvordan det hele det går. Det er en underlig tid, for jeg har aldrig haft det bedre, men samtidig har jeg virkelig svært.

Det svære, det har I hørt om. Det er skimmelsvampen, boligsituationen og at jeg stadig er stressbelastet og ikke bare ængstelig, men plaget af angst. At jeg lever ret socialt tilbagetrukket og ca. alt interaktion med vennerne sker på telefonen. Jeg har ikke været til en fest siden nytårsaften og må nok også slippe drømmen om at komme på festivaller til sommer.

Det gode, det, der går godt, det er både noget helt håndgribeligt og noget, der er svært at sætte ord på. Fx, selvom jeg rammer min 30 års fødselsdag til efteråret, på ingen måde har en 30-årskrise, trods arbejdsløshed, stress, angst og sygedagpengesystemet. Måske var midtvejskrisen, så jeg ikke behøvede at få en, små fem år senere? Jeg har mødt ham, som jeg regner med at være sammen med de næste 60-70 år eller længere. Ham, jeg deler livet med. Og ham, jeg skal ha’ børn med. En dag. Ikke nu. Og selvom vi havde lidt af en ilddåb sammen – har aldrig fået skrevet blogindlægget: Guiden til hvad du gør, når ham, du er forelsket i fortæller at han skal være far – så er livet på den front lidt roligere nu, trods skimmel, stress og hjemsavnet. Det er virkelig dejligt. Og også en anden både svær og vidunderlig måde at være sammen på, når der er et lille sødt væsen involveret.

Noget andet af det, der er godt er, at jeg efter min exit fra NGO-branchen og ungdomsorganisationsarbejdet (ca. alt mit engagement forsvandt i løbet af sensommeren 2017) har fundet ud af, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på. Det har jeg nemlig hørt fra to kloge psykologer, er en god måde at få problemerne lidt i baggrunden. Lige så stille tager jeg tilløb til at blive en del af højskoleverdenen. Ok, det er jeg allerede lidt. Det eneste frivillige arbejde og engagement i det hele taget, jeg har tilbage er, at jeg sidder i bestyrelsen for Thy Højskole. Men jeg vil ikke bare nøjes med det. Vil gerne undervise i Struktureret Kedsomhed. Mit. Helt. Eget. Fag. Det er tænkt som en pause på skoleskemaet, et værensrum, hvor du bare er. Et sted, hvor du lærer at trække vejret, at meditere. Du lærer at kede dig. Og du lærer, hvor vigtigt det er at passe på dig selv. Og ja, det er absolut inspireret af, hvad jeg selv har haft brug for de sidste 14½ år af mit liv.

Til efteråret begynder jeg prøver på det, der skal blive til et teaterstykke på Det Kgl. Teater, hvor jeg skal spille mig selv. Det er også ret sejt og ja, endnu lidt uvirkeligt.

Yoga er blevet endnu vigtigere. Ikke bare et nice to do, men need to do. Glæder mig helt vildt til næste weekends workshop med skønne Cille Veje.

Så selvom der er en masse rod, så er der også en masse ro. Kan I fornemme det? Det er både dejligt og skørt.

〰️

Agger_Darling_Nephew.png

Et lille tip, hvis I er på de Thyske kanter: Tag et smut forbi Agger Darling. Min mor og jeg var der i et par timer i fredags. På terrassen med latte, virgin drinks, bog og strikketøj 🍍👵🍹🐚  Så hyggeligt og ægte #betteMallorca-stemning (udtales på thybomål: “bædde Majorka”). Min mor fik endda hilst på Nephew, der gav intimkoncert i De Sorte Huse i weekenden. Glæder mig til at komme tilbage og tylle hvidvin og danse tango til sommer. Here’s to hoping 🤞

Ok, et lige et Thytip mere: Hvis I aldrig har set Heavy Agger, så gør lige det. Genialt ungdomstv fra der, hvor jeg kommer fra. Eller i hvert fald 5 km derfra 😉 Skal ha’ købt mig en fangirl T-shirt næste gang, jeg er hjemme.

〰️

Jeg vil køre videre ud i søndagen. Vi skriveses snart igen. Take care! 🌊❤️⚓️

Den lange vinter, de indre kampe, genfødslen & SAVNET

Processed with VSCO with t1 preset

Hej I kære læservenner,

Glædelig bagpåske.

Alle taler om, at vinteren er lang, foråret er kun proforma på kalenderen, det er koldt og vi savner solen. Egentlig har jeg haft så meget andet at kæmpe imod, så denne vejrsnak har virket så evigt latterlig. Men jeg tror, at foråret, at solens helende kræfter ville hjælpe mange af os, der har det svært lige nu. At blive varmet igennem fra tå til top, lade de kuldeskuttende skuldre falde ned og mundvigende hejse op i et solskinssmil. Alt det vi har grædt igennem livet, det svinder på en forårsdag. Det virkede i hvert fald i går. Solskinspause med is fra et af Københavns bedste issteder. Var i Roma et kort gelatoøjeblik 🍦🌞🇮🇹. Skimmelsvampesaneringen står stadig på, og vi er så heldige at bo i gade med en isbutik. Prøver VIRKELIG at se på det gode, opturssiderne, af at være uden hjem på tredje måned (i løbet af maj kan vi forhåbentlig flytte hjem til Frederiksberg). Det er så helt utroligt hårdt. Jeg har svært ved at finde ro. Grundroen. Går og savner hver dag. Savner et hjem. Savner et køkken. Savner ikke at skulle bekymre mig om at tage tøj på, når jeg skal tisse i de tidlige morgentimer (jojo, alderen haler ind på mig). At bo selv. Vande planter. Bare at ha’ nogle planter. At stå i mit eget køkken (ok, ja vores) og braisere, bage eller bare lave en kop te 🍵. Savner sofaen, surdejen og mit tøj. Måske kan tøjet reddes, men surdej, sofa og alle planterne skal nok lade livet. Ok, jeg ved godt at det bare er ting. Men for pokker, hvor ting virkelig kan betyde uendeligt. Jeg ved godt, jeg ikke er ægte på flugt, men sådan føles det. Flugten fra svampesporerne. De er overalt. I bøger, tøj, computersleeves, rygsække, toiletsager.

Skimmelsvampene, og sikkert også stress, har fjernet min livsfortrolighed. Det jeg bare kunne spise uden at tænke mig om, kan jeg nu ikke længere tåle. Er blevet allergiker, sensibiliseret til ikke længere at tåle hvede, sojabønner og jordnødder. Selvom det måske ikke lyder særlig slemt, så prøv at forestille dig at stå i en chokoladeforretning, med lækre, håndlavede øko-chokolader og få livstidsdommen: “Der er soja i al vores chokolade.” Ud på gaden igen, en anelse nedtrykt. Heldigvis findes der chokolade med solsikkelecitin i stedet for sojaemulgator, har jeg opdaget 🌻🍫🌻.

Og kaffen. Den tør jeg nærmest ikke drikke. Heller ikke alkoholen. Jeg tør ikke. For det at være uden hjem og at ha’ svært ved at få kroppen til at falde til ro, gør at jeg tit falder ned i en æske af panikangst. Heldigvis kommer jeg ud af den igen, men mens jeg er i æsken, er alt sort, hårdt og forfærdenligt. Den kan komme af jobnetbøvl, indkøbstursforvirring og -larm, at gå på gaden, eller bare det ikke at kunne være alene hjemme. Lige nu cykler jeg faktisk ikke, da det er alt for voldsomt. På mange måder har jeg det som dengang, jeg var stresssygemeldt. Dog uden den tordenhovedpine, der nok var skimmelsvampenes skyld. I, der følger med på Instagram ved nok allerede, at det ikke er helt nemt at være Linnea lige nu. Det er ingen hemmelighed. Og som jeg har gjort før, så skriver jeg om kriserne i livet. Det hjælper nemlig. Både at sige det højt på internettet, men også at få sat ord på det kæmpestore savn, der gnaver i min mave som en evig sult. Hjemsulten. Hjemsavnet. Tingsavnet. Tøjsavnet. Har fire kjoler og to kimonoer, der ikke er skimmelforpestede. At være både uden hjem og tøj, uden mulighed for at indrette, hyggefikse eller klæde sig på efter dagens humør er hårdt. Enten er jeg grå eller sort. På en god dag er der farver på. Men de gode dage, er der langt i mellem. Det er hårdt. Særligt det ikke at ha’ en base, et sted, hvor hælene kan stå fast, hvor livet kan bygges ud fra. Jeg bliver så lille af det. Både psykisk og fysisk. Måske er det meget sundt, at jeg er ved at ha’ sluppet de 15 kg jeg tog på under specialehelvederne. Men det føles også lidt som om, jeg er ved at forsvinde fra verden.

Men, venner, jeg har mit internethjem! Selvom jeg ikke har vist mig så meget på skærmen, så er jeg virkelig glad for at jeg ikke slettede bloggen, da jeg klippede mit hår af. Dengang stod jeg også i en svær tid, men det endte godt, og ud af kaoset blev Kærligheden og jeg kun knyttet stærkere sammen. Og ud af det, er der faktisk vokset et vi. Så nu vil jeg skrive mig tilbage i verden, bruge krisens poesi, hægte mig fast i bogstaverne her på domænet, for har på ingen måde lyst til at forsvinde herfra.

I forgårs var den første søndag i april, vi kan høre Anne Linnet og drikke varm kakao, bage blinis og spise dem med friske fiskeæg, maj er på vej og foråret må være derude. Det det være! 🔆🌷🌱

Jeg havde lovet, i overskriften, at skrive om genfødslen, men det må blive næste gang vi skriveses. For selvfølgelig skal I høre alt om min stilhedsflugt til Vipasana-retrætet i Sverige. Jeg lover, det bliver sjovt, og I får lyst til selv at tage toget ud i skoven og tie stille 🤫🚂🌲.

Stay open 💜✨🌈

Linnea