Tak for nu.

Hej allerdejligste internetvenner 👋

Det er tid. Tid til noget, der har rumsteret i mig længe. Livet leves cyklisk, og nu er det tid til at journalinnea binder en sløjfe på sig selv og forsvinder. Jeg lukker bloggen ned og opsiger mit digitale internethjem ved årsskiftet. 2011-2017 blev det til. Bloggen blev født ud af en skrivedrøm og begyndelsen på et journalistikstudie, et eksperiment og internetnysgerrighed. Vi har været rundt omkring. Aarhus, Hamborg, Læsø, Kbh, Amsterdam, Thy og Kbh igen, for bare at nævne de fysiske steder, vi har besøgt sammen.

Lige nu er jeg ret tom for ord. Der er sket så meget siden vi begyndte det her digitale fællesskab. Jeg stopper ikke med at skrive, men det bliver ikke herinde. Jeg ved ikke, hvor jeg udkommer endnu – måske bare i mine notesbøger. For mærker en trang og en tid til at vende mig indad. Savner nok en tryghed og en ro. Skammer mig ikke over det, jeg har delt herinde, for det har været modigt og ærligt og givet både jer og mig en masse at tænke over. Men en æra er forbi. Det er slut.

Der sker ret så meget i mit liv. 2016 har været et vildhedsår. På alle planer og i alle følelser. Jeg har brændt mig på nogle mænd, skuffet nogle andre, og har haft alt mit fokus på at finde mit ståsted og skabe tryghed omkring mig – fx i form af et job. Jeg har været superfrivillig og brugt meget tid på at skabe mig, og ja, mistet nogle venner på farten. Det er gået stærkt. Rigtig stærkt. Måske for stærkt? Lige nu har jeg i hvert fald for meget om ørene. Som vi siger i Jylland, så har jeg brændt nallerne.

Derfor er det tid. Tid til at lave om. Stoppe op. Skrue lidt her og der. Og måske også leve et liv, der er lidt længere væk fra likes end det, jeg lever nu. Bare være uden at tænke i #, filtre og den helt rette emoji-kombi. Slibe øksen. Holde pauser. Og måske klippe alt mit hår af? Coco Chanel siger i hvert fald:

“A woman who cuts her hair, is about to change her life.”

Tror, jeg vil invitere nogle ændringer ind i mit liv. Lukke en dør og se, hvad der åbner sig i 2017. Frisætte noget energi. Kigge op fra skærmen og se nogle venner dybt i øjnene. Jeg tror det bliver godt.

Af hjertet tak for jer! For al jeres støtte, likes, delinger, kommentarer, digitale kærlighed og lyst til at følge med på min dannelsesrejse. Når jeg tænker på de fælleskaber, vi har skabt – og den ærlighed og støtte, jeg har oplevet fra jer, så får I altså de der små saltvandsbanditter frem i mine øjne.

T A K.

❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

I er de bedste!

Hvis I savner mig, så find mig på Facebook eller Instagram. Jeg skal nok holde jer opdateret om, hvor jeg kan finde på at udkomme. Måske jeg alligevel skal søge ind på Politikens Kritikerskole (det siger Bo jo) eller gøre noget seriøst ved digtsamlingen Centerpoesi, der handler om at hoppe af uddannelsesræset, at være bange for barnevogne, nedslag i en kvartlivskrise og at arbejde fuld tid i et shoppingcenter indtil drømmejobbet og året går i gang … Det kunne også være kronikken Generation Likeable.

Nu slipper jeg i hvert fald mit hjørne af internettet her. Tak fordi I var med på rejsen.

linnea.JPG

Evig kærlighed og julekram til jer.

❤️ Linnea

Husk: You can’t start a fire without a spark 🔥

Advertisements

Don’t try this at home

Integrationsydelse_journalinnea

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal begynde det her indlæg. Jeg vågnede for 2 timer siden, helt ulykkelig på den der heartbroken-måde – det er i hvert fald den bedste reference, jeg har. På den der måde, der gør fysisk ondt, som når et mangeårigt kærlighedsforhold, der slutter på en ikke-rar måde. Hvor du er lige dele frustreret og knust, og hvor det er okay at hulke højt. Græde rigtig grimt, faktisk.

Som I kan se på screendumpet ovenfor, så er det altså ingen m/k, der gør mig ulykkelig. Men altså en ny lov, der træder i kraft 1. juli 2016. Og som gør at jeg, grundet mit ophold i Hamborg fra 28. oktober 2012 til 2. februar 2013 står til at få integrationsydelse. Der er mange ord at sætte på det her, og for en, der ikke er i situationen lyder det sikkert fjollet. Men for en, der sidder i situationen, så er det ret svært at sætte ord på. Jeg har både grædt og grint, og har lige nu opgivet at sove mere.

Heldigvis har jeg verdens bedste venner, der synes det lyder som om at loven bliver fejlfortolket, brøler på mine vegne og lover at hjælpe mig med at skrive et svar til Købehavns Kommune.

Jeg synes egentlig, det er ved at være nok nu.

I forvejen er mit energibank ret så lavvandet. Jeg er ærligt bange for at miste mange af mine venner og blive gammel og bitter. For lige nu kæmper jeg altså for at holde stand mod bitterheden og det System, der jo ellers er mit (og dit) sikkerhedsnet, og er sat i verden for at hjælpe os. Jeg har fået flere tilskyndelser om at komme ud af Systemet, og ja, men hvad tror I, jeg arbejder med på daglig basis?

Og hvordan blev jeg fedtet ind i alt det her?

Lige nu vil jeg bare gerne ligge i ske med en stor blød kat, der siger det nok skal gå alt sammen. Desværre findes der ikke talende katte. Men må vist ud og inddrive nogle knus, når resten af Danmark vågner.

Solen står op, og jeg kommer vel også op at stå engang igen. Heldigvis ved jeg, at i dag bliver en god dag. Den står nemlig på Ungdommens Folkemøde hele dagen.

Men jeg vil altså også gerne lige sige, at bloggen her kommer til at stå på standby. Jeg ved ikke, hvor længe, men for nu. Hvorfor? Fordi jeg ikke kan holde til at skrive (eller leve) flere dårlige nyheder. Og ja, der er rigtig mange, der går igennem noget, der er sværere og større end det her. Vi har alle vores kampe. Jeg er bare nået dertil, hvor jeg er stoppet med at ringe hjem, fordi jeg er pinlig over ikke at ha’ noget godt at fortælle, og fordi jeg ikke vil bekymre mine forældre yderligere. Håber snart at ha’ noget rigtig godt at skrive. En lykkelig slutning eller ny begyndelse, måske?

Linnea

2016, for filan da!

Godt nytår, søde læsere 🎉

Jeg håber I kom godt ind i 2016. Det gjorde jeg. I flade sko og uldcardigan, i eget hus, med en bordfuld rare folk og jazz til den 5-retters. Meget let beruset og kun til få timer efter midnat. Så i dag har jeg faktisk været tømmermændsfri og en tur i Tivoli. Sådan har jeg aldrig fået 1. januar før.

01januarTivoli i dag. Pænt, ikke?

Jeg har engang læst på en blog, at det du gør årets første dag, hænger ved resten af året. Så derfor tog jeg en tur i Himmelskibets gynger i dag. For et af mine nytårsforsæt er nemlig at gynge mere. Det giver perspektiv på livet, smil i kinderne og kilder så rart i maven. Så i 2016 skal jeg gynge mere.

Hvad skal jeg ellers?

Jo, ser I, jeg har sat mig for at:

  • ha’ mere styr på lortet end lort på styret
  • drikke mere biodynamisk vin
  • skrive mere (hej blog 👋)
  • læse mere (og få hentet mine bøger hjem fra loftet på Nørrebro)
  • bruge flere snydebandeord (jvf. indlæggets titel)
  • finde helt hjem til mig selv

Hvad angår det sidste punkt, så er jeg allerede godt på vej. Mit nytårsforsæt har i mange år været at få ro i mit liv. Det lykkedes meget godt i 2015, men ikke uden slid. Og Gud, hvor er jeg glad for at ha’ lukket døren til dig, 2015. Du har været et af de mest grelle. Jeg tænker på de særligt slemme dage som dem, der sætter mig fri. I går så jeg en virkelig smuk raket (tak til krudtkongerne af Valby) – en af de der guldregn, som først eksploderer i en trækrone af guldkaskader, og så, lige da de forsvinder, gør den det igen og hænger længe på himlen. Da tænkte jeg: “Hvis mit liv kan opsummeres med en raket, så er det sådan én der”. Det var flot, så så det sort ud, og så blev det flot igen. Jeg tror, det er ved at blive flot igen.

✨🚀

 

På playlisten

Selvom jeg tror, vi tit glemmer stilhedens kvaliteter, så er det ikke noget, som slår en cykeltur med frisk vind i ansigtet og en øreguffer af en playliste. Her får I seks stykker øreslik fra mit efterårssoundtrack:

Lidt nyt, lidt gammelt. Lidt country, lidt elektropop. Lidt up-tempo og lidt langsomt. Lidt perfekt.

Har du et godt nummer, jeg skal tilføje min liste?

Hvad laver Linnea?

20140509-100416.jpg

I onsdags blev praktikanten låst inde på et pr-bureau (Holm&Bertung). Det varede dog ikke så længe.

20140509-095653.jpg

I går var jeg til semifinalen i EM i popmusik med en af mine allerbedste drengevenner. Dét var sjovt. Egentlig havde vi seats i Ingmann-afsnittet, men endte i bedste Linneastil i moshpittet (eller foran scenen i hvert fald).

20140509-095554.jpg

Lige præcis nu jeg Aarhus-bound og har meget mild hjernetåge. Forude venter #kapsejladsen og andre weekend-eventyr.

Følg med i mine eskapader på Instagram. @linneafonfara er stedet, det sner (ja, det hedder jeg faktisk. Det er ikke et in-game-rollespilsnavn, som nogen engang troede).

Og ta’ så lige at ha’ en skøn fredag, søde læsere.

Siden sidst

HEJ med jer.

Jeg trængte til en virtuel breather, pakke ud, falde til og finde ud af fremtiden. I dag har jeg sat af til at planlægge mit liv. Og ja, livet er det, der sker når man har travlt med andre ting. Men derfor kan man altså godt planlægge, hvilke andre ting, det er, man skal ha’ travlt med, mens livet udspiller sig. Dét tror jeg på.

Her er en foto-kavalkade af mit liv på det seneste.

Kælder Kollektiv KøbenhavnJeg er som bekendt flyttet i en forstadsfryd af et kollektiv.

Læsø Strand 2014

Jeg blev genforenet med verdens bedste Ønskeø (Læsø).

Læsø Ønskeøen 2014

Kollektiv KøbenhavnFalder mere og mere til i (Stor)København.

Foodie København

Har bl.a. fundet mig en ny bog- og bladpusher i Boghallen.

Jeg lytter til den her:

 

Og venter på, at jeg får en sms fra Anton Prettyboy, om at min nye pedalforelskelse er klar til afhentning. Desuden har jeg udnyttet et spøgelse fra fortiden, og er nu klar til fremtiden og til at finde nye legekammerater. Klar til forår. Kærlighed. Sol og fest. Madmagi og hverdagslykke. Nej tak, til alkohol og sukker. Kagefesten er slut, og jeg vil egentlig gerne veje de 10 kg. mindre, jeg gjorde for et år siden. Frisk luft, alenetid og god musik er mine bedste venner for tiden. Jeg smiler meget. På den der næserynkende, kindhoppende måde, som Sidse Babett har gjort til sit varemærke.

Ellers:

  • Så tænker jeg på at spise flere æbler og stå tidligere op. Være kampklar kl. 10 rettere end kl. 14.
  • Fik i dag et nyhedsbrev fra DM med titlen: “Kom og vær med til infoaften om et godt studieliv”. Næ du, det er sq for sent. Hæhæ.
  • Snapchatter i vildskab (bl.a. fuldesnaps til søde fyre. Way to go, Linnea. Det kommer der helt sikkert fællesøkonomi ud af).

Og så har jeg virkelig savnet jer. Haft skrivekløe i fingertipperne.

Dejligt at være tilbage. 

 

Jubelmandag

Hej sødeste læsere,

jubelidiot

Sådan ser jeg ud i dag. Hvis jeg ligner en ugle lidt (mere end normalt), så er det såmænd bare fordi damen har været oppe kl 05.45 i dag. Havde nemlig alt for mange tømmermænd til at bevæge mig ud på en busrejse i går. Derfor måtte jeg tidligt op. Og sikke dog en mandag, altså. Lige nu sidder jeg hos yndlingsbørnefamilien på Frederiksberg med maven fuld af kage, is, blodappelsiner og kvædethe. Og et hjerte, der er ved at briste over forårsforelskelsen i København. Kan slet ikke fatte at jeg om en uge (EN UGE !) befinder mig i min egen seng i kollektivet i Vanløse. Jeg er helt fjolleglad og pjattet indeni. Niver mig i tankerne, og måber indvendigt over, hvor helt igennem herligt mit liv er.

Ja, faktisk er jeg lige så forventningsfuld som denne lille hest.

Lille hest

Har fuldstændig tryghed til, at fremtiden bliver god. Og at livet er dejligt.

Solen har skinnet dagen lang. Det var vidunderligt at komme tilbage til min smukke nye hjemby, og jeg har købt Johnny Cashs nyeste album Out Among the Stars. Jeg har nemlig et Crazy Heart, der er Country Strong og en af mine yndlingsfilm er Walk the Line. Så her får I lige lidt Johnny til jeres mandag aften.

Ha’ en skøn aften, fineste.