Hvad er trivsel, og hvor kommer den fra når man er ung?

Vesterhavet_journalinnea_sandcastle.JPG

Egentlig har dette indlæg ligget hengemt, som en kladde, i et hjørne af internettet siden juni, men i anledningen af at jeg er sygemeldt og altså derfor bruger en del energi på at trives bedre, tænkte jeg at mit skriv faktisk har sin relevans. Har nemlig lavet en to-do-liste for min trivsel og velvære i hverdagen. Måske den kan inspirere dig? Læs med her:

···

Igen i år blev jeg inviteret med som paneldebatdeltager på Folkemødet. Sidste år var jeg på scenen i Ungdomsbureauets telt for at komme med mine ord på et generationsportræt af unge anno 2016. Generation Likeable fik jeg kaldt os. I år var jeg så heldig at Komiteen for Sundhedsoplysning og Sund By Netværket, også gennem Ungdomsbureauet, inviterede mig med til debatten Hvad er trivsel, og hvor kommer den fra når man er ung?.

De andre debatdeltagere og jeg blev bedt om at skrive en lille introduktion af os selv + svare på spørgsmål om bekymringer og om trivsel. Jeg tænker, at det kunne være interessant at læse for jer, og måske sætte nogle tanker i gang om, hvornår I selv trives bedst?

Jeg synes også, at det er svært at vi selv skal stå til ansvar for at vi trives, for meget af det, der skaber mistrivsel er fx det tempo, den hastighed det hele går med. Fuck omstillingsparathed. Snup en pause. Hvorfor skal alting absolut gå så hurtigt? Og hvordan ændrer vi strukturer i samfundet, der tydeligvis skader rigtig mange af os – og særligt os unge, der ikke har oplevet en krise endnu. Hvorfor er der ingen, der har fortalt os, at det med kriser er en del af livet, ligesåvel som det at lære at snøre snørebånd, spare op, bruge tandtråd. Vi vælter jo også, når vi lærer at cykle. Hvorfor er det blevet helt forbudt at fejle? For det er jo der, vi virkelig lærer.

Tilbage på sporet. Her er min intro + svarene på nogle af livets store spørgsmål:

“Jeg hedder Linnea og er 28 år. Det meste af mit liv har jeg gået i skole. Jeg har aldrig fået 12 i noget, jeg har dumpet et speciale og har meldt mig ud af en kandidatuddannelse. Jeg har været ét point fra at ha’ en depression og været på kontanthjælp i 13 måneder. Jeg har haft livet galt i halsen og befundet mig mere i en tilstand af personlig afvikling end udvikling. Lige nu har jeg det rigtig godt. Jeg stortrives. Jeg bruger rigtig meget af min tid på drømmejobbet og på at pille farligheden ud af at ha’ det svært. For det er faktisk meget normalt.”

Hvad er de tre største problemer for dig og din generation af unge i 2017?

  1. “Et hastigt tempo og pres fra samfundet rundt om os, fx i form af fremdriftsreformen, uddannelsesloftet og de sociale medier.”
  2. “At vi lever som om vi har premiere hver dag.”
  3. “Økonomisk sikkerhed. Dyre studieboliger, dyre priser på boliger i de store byer. Arbejdsløshed.” 

“Generelt er jeg bekymret for at vi kæmper kampene alene og ikke står sammen.” 

Hvad gør du selv for at løse problemerne? (Så du grundlæggende kan have det godt)

“At tale højt med nogen, når jeg har det svært og om at ha’ det svært. Det er vigtigt at være ærlig om, hvordan livet føles. Og så tager jeg pauser. De er ret vigtige for min helt personlige trivsel. Jeg tager hjem til Thy eller bader i havet, bruger min meditations-app eller snupper en yogatime. Hvis der er noget, jeg ikke kan håndtere selv, så opsøger jeg en psykolog. Men som regel hjælper det bare at læne mig ind i et fællesskab – mine venner, kolleger, søskende, forældre eller dem jeg bor i kollektiv med.

Det der gør, at jeg trives er at jeg bruger min tid på noget, der giver mening. Jeg henter meget mening i stærke fællesskaber. Da jeg var lille, var jeg spejder og spillede rollespil. Jeg har været elevrådsformand og med i elevforeninger på gymnasiet og universitetet. På et tidspunkt, hvor jeg ikke havde et job, arbejdede jeg frivilligt for en sag, der betyder noget for mig. Det gør jeg stadigvæk. Jeg trives allerbedst ved at være en del af nogle meningsfulde fællesskaber.”

Hvad drømmer du om/ønsker at samfundet gør for at du og din generation lever et godt liv?

“Jeg drømmer om, at vi faktisk tør at gøre det vi allerinderst gerne vil. At det, der har værdi, det der bliver prist ikke er = økonomisk velstand. For jeg tror ikke, at det er der lykken bor.

Jeg drømmer om at vi er mere nysgerrige på hinanden. At vi siger mere hej og møder hinanden som mennesker. Jeg ved ikke, hvordan vi skal gøre det, men håber virkelig at nogen punkterer den hastighed vi lever i. For jeg tror slet ikke det er sundt at alting går så hurtigt. Måske glemmer vi, hvad meningen med det hele er, når det går for stærkt.”

···

Det var altså, hvad jeg skrev i starten af juni. Siden da har jeg faktisk skruet mere og mere ned, for hvad jeg laver. Måske fordi jeg endelig havde landet fuldtidsdrømmejobbet og kunne slappe af. Jeg behøvede ikke at gøre mig til for en kommende arbejdsgiver. Måske fordi at jeg var ved at blive stresset. Heldigvis har jeg nogle stærke fællesskaber, der ikke sådan lige forsvinder. Det svære er bare nogen gange at sige, hvordan du faktisk har det.

En genlæsning af mine svar fik mig til at lave denne trivsels-to-do-liste:

🌊 Kom ud i naturen. Helst ved vandet et sted. Ugentligt.
🙏 Mediter. Hver dag.
🤸‍♀️ Yoga. Ugentligt.
🐳 Bad i havet. Mindst en gang om måneden.
🗣 Vær ærlig om, hvordan du har det. Både når du har det godt og skidt.

Hvordan trives du allerbedst? Jeg vil rigtig gerne høre, hvad der er must-dos for dig, for at ha’ det bedst. 

❤️ Linnea

 

Advertisements

2016: Ungdommens Folkemøde

Halløj igen 👋

Som lovet får I lidt mere fra mit 2016. Har oprettet en helt ny kategori på bloggen. Engagement hedder den. Her kommer I til at høre om alt det, jeg kaster min energi i. Og i dag handler det meget passende om Ungdommens Folkemøde eller #UFM16 – passende fordi jeg netop i aften har været til infomøde om #UFM17, og er helt spændt på et nyt år med et af de sejeste og dejligste fælleskaber. Næsten lige så spændt som I kan se, jeg var en tidlig morgen, d. 8. september i Søndermarken 👇

ufmDet var en stor dag! 💚 Den allerførste af Danmarks største demokratifestival for unge.

At se UFM vokse fra en januarweekend i en kælder i Gothersgade til kulminationen af telte, scener og tjuhej i Søndermarken ni måneder senere. At være med. Sætte præg. Og ha’ en bittelille del i noget Danmarkshistoriestort. Tænk at bruge sin arbejdsløshedstid på det? Slet ikke dumt. Tror faktisk nærmest jeg glemte, jeg ikke havde et job, fordi jeg brugte min tid på noget, der mest af alt minder om en bevægelse. Samfundsengagement kan faktisk bare bestå af at være frivillig. Hvis du har lyst til at være med til at skabe #UFM17, så kan du tilmelde dig her.

Hvorfor jeg egentlig var med i #UFM16 fortæller jeg en smøre om her. Det hele startede jo med at jeg læste De Frafaldne og blev bidt af UngdomsBureauets arbejde. Jeg ville selv være med. Og det kom jeg. Faktisk bliver jeg citeret i en bog, UngdomsBureauet udgiver til februar. De Engagerede hedder den. Se, det kan der komme ud af at melde sig ud af uni. Tænk bare! Fuld cirkel og det hele 💫

Jeg er med i #UFM17, fordi det stadig giver mening. Fordi vi unge betyder så meget. Mere end vi nogen gange selv går og tror. Og fordi, vi skal tages seriøst. Danmark skal være et foregangsland og verdensmestre i samfundsengagement. Ungdommens Folkemøde var på en eller anden måde min redningskrans til at komme ud af alt det tunge og tvivlen, der hang som en klæg dyne omkring mig, i starten af 2016. At engagere mig og være med, gav mening i en ellers ikke helt vildt meningsfyldt tid. Jeg glemmer aldrig UFM. Har stadig 100vis af billeder, jeg ikke nænner at slette.

UFM16.JPGFx det her sæbeboblemoment.

UFM-følelsen er lidt en anden end Roskilde Festivals #orangefeeling og bornholmerfolkemødes djøfstortion / mingleringscirkus. Jeg har svært ved at inddampe den til ét ord eller en følelse. Men den er noget af det aller, allerbedste, der skete i mit 2016. Jeg fik mødt bl.a. ambassadøren fra Amerika, vores konkurrencekommisær Margrethe, tidligere kulturfar Bertel, Uffe Elbæk (dem havde jeg sikkert aldrig mødt, hvis jeg havde bestået mit speciale 😉), selvom de blegner helt ved siden af alle de andre, seje frivillige, jeg har været så heldig at blive venner med. Så tak til Torben for at invitere mig på date og belære mig om UngdomsBureauet!

Var du med? Ellers så håber jeg, vi ses i Søndermarken d. 7. og 8. september.

💚✌️💫