Stressføljeton: Thy, tilbagefald & fremtidsdrømme

journalinnea_solnedgangiThy.png

Er lige kørt over en blikstille Limfjord og befinder mig nu, søndenfjords på vej mod København. På fjorden lå en fiskekutter. Ville ønske jeg skulle ud på den og ikke tilbage til byen. I Thy var jeg nærmest ikke stresset, jeg fik ingen angstanfald, jeg kunne trække vejret, smage saltenluft og cykle uden at være bange (den eneste, jeg mødte på min tur var også en musvåge, så lidt en kontrast til Københavns befærdede gader). Jo, der var katastrofetanker og jeg fik ødelagt min telefon pga frustrationer. Men det er ingenting sammenlignet med mine dage i København. Uden at tage sorgerne alt for meget på forskud, så forventer jeg at det hele bliver svært, når jeg er tilbage i hovedstaden igen. Heldigvis har jeg små fem timer i stillekupé med hyldeblomstsaft, Eurowomans jubilæumsnummer, en god roman og underlig musik fra iTunes. Selvom min telefon er i udu, kan den stadig spille musik. Heldigt! For noget af det bedste jeg ved, er at køre i tog. Har tilbragt meget af mit liv i tog. Sådan går det når du flytter hjemmefra som 15-årig og nu som 29½ årig endnu ikke har fået puttet et kørekort ind i dig selv. Kender i Jørgen Leths “Gennem Danmark“? Genialt togtursnummer. Ligesom jeg altid hører Coconut Records “West Coast”, når jeg kører hjem til Thy.

〰️

Havde taget en masse fine billeder til jer, for I plejer at være glade for en hjemstavnskavalkade, men de sidder desværre fast i min ødelagte telefon. Forhåbentlig kan jeg få dem ud og vise dem. Vi får se.

Havde tænkt at jeg ville skrive lidt om, hvordan det hele det går. Det er en underlig tid, for jeg har aldrig haft det bedre, men samtidig har jeg virkelig svært.

Det svære, det har I hørt om. Det er skimmelsvampen, boligsituationen og at jeg stadig er stressbelastet og ikke bare ængstelig, men plaget af angst. At jeg lever ret socialt tilbagetrukket og ca. alt interaktion med vennerne sker på telefonen. Jeg har ikke været til en fest siden nytårsaften og må nok også slippe drømmen om at komme på festivaller til sommer.

Det gode, det, der går godt, det er både noget helt håndgribeligt og noget, der er svært at sætte ord på. Fx, selvom jeg rammer min 30 års fødselsdag til efteråret, på ingen måde har en 30-årskrise, trods arbejdsløshed, stress, angst og sygedagpengesystemet. Måske var midtvejskrisen, så jeg ikke behøvede at få en, små fem år senere? Jeg har mødt ham, som jeg regner med at være sammen med de næste 60-70 år eller længere. Ham, jeg deler livet med. Og ham, jeg skal ha’ børn med. En dag. Ikke nu. Og selvom vi havde lidt af en ilddåb sammen – har aldrig fået skrevet blogindlægget: Guiden til hvad du gør, når ham, du er forelsket i fortæller at han skal være far – så er livet på den front lidt roligere nu, trods skimmel, stress og hjemsavnet. Det er virkelig dejligt. Og også en anden både svær og vidunderlig måde at være sammen på, når der er et lille sødt væsen involveret.

Noget andet af det, der er godt er, at jeg efter min exit fra NGO-branchen og ungdomsorganisationsarbejdet (ca. alt mit engagement forsvandt i løbet af sensommeren 2017) har fundet ud af, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på. Det har jeg nemlig hørt fra to kloge psykologer, er en god måde at få problemerne lidt i baggrunden. Lige så stille tager jeg tilløb til at blive en del af højskoleverdenen. Ok, det er jeg allerede lidt. Det eneste frivillige arbejde og engagement i det hele taget, jeg har tilbage er, at jeg sidder i bestyrelsen for Thy Højskole. Men jeg vil ikke bare nøjes med det. Vil gerne undervise i Struktureret Kedsomhed. Mit. Helt. Eget. Fag. Det er tænkt som en pause på skoleskemaet, et værensrum, hvor du bare er. Et sted, hvor du lærer at trække vejret, at meditere. Du lærer at kede dig. Og du lærer, hvor vigtigt det er at passe på dig selv. Og ja, det er absolut inspireret af, hvad jeg selv har haft brug for de sidste 14½ år af mit liv.

Til efteråret begynder jeg prøver på det, der skal blive til et teaterstykke på Det Kgl. Teater, hvor jeg skal spille mig selv. Det er også ret sejt og ja, endnu lidt uvirkeligt.

Yoga er blevet endnu vigtigere. Ikke bare et nice to do, men need to do. Glæder mig helt vildt til næste weekends workshop med skønne Cille Veje.

Så selvom der er en masse rod, så er der også en masse ro. Kan I fornemme det? Det er både dejligt og skørt.

〰️

Agger_Darling_Nephew.png

Et lille tip, hvis I er på de Thyske kanter: Tag et smut forbi Agger Darling. Min mor og jeg var der i et par timer i fredags. På terrassen med latte, virgin drinks, bog og strikketøj 🍍👵🍹🐚  Så hyggeligt og ægte #betteMallorca-stemning (udtales på thybomål: “bædde Majorka”). Min mor fik endda hilst på Nephew, der gav intimkoncert i De Sorte Huse i weekenden. Glæder mig til at komme tilbage og tylle hvidvin og danse tango til sommer. Here’s to hoping 🤞

Ok, et lige et Thytip mere: Hvis I aldrig har set Heavy Agger, så gør lige det. Genialt ungdomstv fra der, hvor jeg kommer fra. Eller i hvert fald 5 km derfra 😉 Skal ha’ købt mig en fangirl T-shirt næste gang, jeg er hjemme.

〰️

Jeg vil køre videre ud i søndagen. Vi skriveses snart igen. Take care! 🌊❤️⚓️

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s