Gør din svaghed til din styrke

Det har Edith Piaff vist sagt engang. Det var der i hvert fald lige en, der fortalte mig lige før, da jeg stod for foden af Søren K ude i Bibliotekshaven. I dag er nemlig en ret særlig dag.

Rigsarkivet_journalinnea.JPGRigsarkivartype, der vogtede over dagens podcastoptagelse.

Kan I huske dengang, jeg var ret ked af det? Det er lang tid siden, men alligevel ikke. Folk spørger mig stadig, når jeg fortæller om at melde mig ud af universitetet, “Hvad var det, der gik galt?”. Øhm altså, jeg blev rigtig ked af det. Men jeg havde ikke en depression. Måske var det en kvartlivskrise? Jeg ved det ikke. Jeg er stadig i tvivl. Der er flere episoder, der nok har hobet sig op, og som fik lov at fylde mellem mig og tastaturet. Jeg kan ikke sige: “Den der ting + den der ting + det hun gjorde = jeg meldte mig ud”. Der er ligesom mere i det. Og der er sidenhen nogen, der har sagt mig, at det nok var en fejl, at lægen ikke diagnosticerede mig med en depression. Der er også nogen, der har sagt, at der slet intet er galt med mig.

Kan vi ikke bare lade det ligge?

Jo.

Men nej.

Fordi nogle gange, så sker det pudsige her i livet, at vi en dag bliver tilbudt at være den ene hovedperson i en podcastrække om depression. Om at være lige på grænsen. Og i dag, så var det altså første dag på den opdagelsesrejse.

I får altså ikke så meget mere at vide lige nu, fordi det er jo i produktion og der går tid, før vi kan få ørene i det.

Kierkegaard_journalinnea.JPGSøren K. Med en mørk stribe over ansigtet.

Vi var på Rigsarkivet og optage i dag, fordi herfra er der nemlig kig til statuen af Søren Kierkegaard i Bibliotekshaven. Og han led gennem hele sit liv af depression. (Vidste I det? Det gjorde jeg ikke. Måske har jeg ikke spidset ører nok til forelæsningerne på litteraturhistorie.)

📖

Da jeg skrev på mit andet speciale, havde jeg byttet Hamborg og Aarhus ud med København, og yndede at sætte mig i de sorte lædersæder på Det Kgl. Biblioteks gamle læsesal. Det er svært ikke at blive duperet af omgivelserne.

Se selv:

Læsesalen_journalinneaEr her ikke smukt? Tror kun det er biblioteket i Fiolstræde, der måler sig med dette.

Det er virkelig sjældent, at jeg tænker på, jeg ikke fik min kandidatgrad. Men det sker. Fx i tirsdags, hvor jeg så en virkelig formfuldendt invitation til en kandidatfest. Tårerne brød frem i mine øjne, fordi lige dér, der slog det mig, at jeg det kommer jeg aldrig til.

Akkurat så finurlig og fortællende, på tykt papir og med segl, ville jeg gerne ha’ inviteret alle mine søde venner og familien til fejring. Til fest for kulminationen af mine skoleår. For alt det jeg har lært. For alle de opgaver, eksamener og afleveringer, jeg har skrevet gennem tiden.

Jeg har før haft lysten til at holde en fest og fejre at det hele gik. Men måske er det fordi, det vil føles lidt som en art erstatningsfest for den kandidatfest, jeg aldrig gjorde mig fortjent til, at jeg ikke har holdt den? Måske har jeg haft for travlt med at kaste mig over arbejde og gøre mig nyttig, så jeg ikke følte mig ubrugelig.

Heldigvis er jeg langt fra det fumlegængeri jeg befandt mig i, lige efter jeg blev universitetsløs. Dengang var jeg forvirret, grædende og med plaster på tøjet. Jeg har fundet mine lykkebyggesten: Fællesskaberne. For hvad er mennesket uden de andre?

Jeg har fundet frem til en slags mening med det hele. Til de fantastiske (arbejds)fælleskaber, jeg er en del af (frivilligt eller betalt), vennerne og Projektakademiet. Og nu tjener jeg faktisk penge på den tid, der var allermest svær.

Dét kalder da om noget på en fest, gør det ikke?

🎉

Linnea

Advertisements

1 thought on “Gør din svaghed til din styrke”

  1. Wonderfully written Linnea ❤

    Det talte også til mig, selvom jeg bare var "nede" på IB niveau hvor jeg valget om at stoppe. Dumt, ja. Men helt præcis den slags tanker om argumenter og folk der spørger til det. Studenterhuen der var købt og betalt, men aldrig afhentet..
    Men ja, det former os til det vi er i dag, og ja sq! Vende det til noget stærkt og tjene penge på det. You go girl! *thumbs up*! Glæder mig også til at være på den anden side af uddannelsesræset og prøve alt det andet 🙂

    Det er dejligt lettende at læse dine værker!

    xo Josefine

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s