“Livet er ikke en lang og stille flod”

Hej med jer 👋

Dejligt at I er her endnu. Det er jeg også, selvom det efterhånden er længe siden, I har kunnet lappe min ordhonning i jer.

2016 er ikke slut endnu, men sådan en søndag, hvor vi nisser os tættere på julen og et splinternyt år, virker som en god dag at gøre året op på. (Ikke fordi, jeg overhovedet aner, hvordan jeg skal fejre nytårets komme, udover champagnen og det der med at bage min selvperfektede verdens-bedste-kransekage-med-appelsin.)

Linneasjul.JPGMit helt eget juletræ!

I dag er den slags lidt sjældne søndag, hvor jeg har absolut ro indeni, jazz på lydtapetet og mit allerførste juletræ 🎄 skinner i stearinlysets skær. Jasminte i koppen, glögg i kinderne og vanillekranse i maven. Jeg har lige læst i det allersidste nummer af Cover. Det har lukket op for nostalgikammeret. Jeg har gjort status over 11 år med Cover: Magasinet har fulgt mig fra Kvickly i Struer til Aarhus, hjemme i Thy, Læsø, sågar i Hamborg og nu København. Fra jeg var 16 til 28 har det magasin været en del af min mediebevidsthed. Der er sket meget fra den Linnea jeg var, til hende jeg er i dag.

🎅🏻

Jeg tænker over, hvor stærkt 2016 er gået. Har det lidt som om jeg bare har gjort og gjort og gjort, og slet ikke taget mig tiden til at tankefordøje det hele. Eller skrive om det. Fx min medvirken i Ungdomsbureauets paneldebat UNGE 2016 på Folkemødet.

Folkemødet.jpg   Blev bedt om at sætte ét ord på min generation: Generation Likeable kalder jeg os.

Det har jeg slet ikke udfoldet med jer her på bloggen. Det vil jeg gerne. Det kommer.

I har også tilgode at høre om Ventilen Fortæller, og hvorfor, jeg er engageret der.

Jeg vil også gerne fortælle jer om Ungdommens Folkemøde, og det ungdomsfællesskab, jeg oplever der.

Og KBH+, mit job der, Projektakademiet og hele projektverdenen kalder på blogindlæg.

🎅🏻

I 2016 gik jeg fra at være i tvivl til at blive sikker. Jeg kan ikke sige, at jeg gik fra at være deprimeret til at være engageret. Selvom det rimer, så fejlede jeg ikke andet end kedafdethed, tvivl og kvartlivskrise. Forleden morgen vågnede jeg op, og tænkte sådan helt klart, at det der med at melde mig ud af universitetet, det var jo hele tiden meningen. Et led i en større plan. Og sådan har jeg det faktisk også. Helt zen. 

Arbejdsløshedsparantesen er lukket, og jeg har nu mere betalt arbejde, end jeg har tid til. Nu handler det om at prioritere min tid, så jeg når det hele. Når mig selv. Når mine venner, så vi ikke forsvinder fra hinanden. Når jer. Når dét, der virkelig betyder noget. Og hvad er det egentlig, når regningerne er betalt?

🎅🏻

Kærlighed og bøger.

Familie og venner.

Fællesskaber.

Mod.

At gå efter det, der får dine øjne til at skinne.

Venlighed.

At gøre en forskel, og prøve at fikse bare en lille del af verden.

I år gør jeg noget nyt. Jeg har haft min del af idylliske og helvedesjule. Så i år holder jeg jul på jobbet. KBH+ og Ungdommens Røde Kors hjælper unge hjemløse i julen. Så jeg holder jul sammen med andre unge, der ved, hvordan det er at ha’ livet galt i halsen. Og jeg ved, hvad der hjalp mig: Andre menneskers varme. Nu er det min tur til at dele ud.

❤️

 Tak for nu. Jeg gør mere status på det hele i morgen. Her i december kommer det til at drysse med betragtninger fra højdepunkterne i mit 2016. Og så vil jeg gerne starte en læseklub med jer. Er I med? 

KH Linnea

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s