Don’t try this at home

Integrationsydelse_journalinnea

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal begynde det her indlæg. Jeg vågnede for 2 timer siden, helt ulykkelig på den der heartbroken-måde – det er i hvert fald den bedste reference, jeg har. På den der måde, der gør fysisk ondt, som når et mangeårigt kærlighedsforhold, der slutter på en ikke-rar måde. Hvor du er lige dele frustreret og knust, og hvor det er okay at hulke højt. Græde rigtig grimt, faktisk.

Som I kan se på screendumpet ovenfor, så er det altså ingen m/k, der gør mig ulykkelig. Men altså en ny lov, der træder i kraft 1. juli 2016. Og som gør at jeg, grundet mit ophold i Hamborg fra 28. oktober 2012 til 2. februar 2013 står til at få integrationsydelse. Der er mange ord at sætte på det her, og for en, der ikke er i situationen lyder det sikkert fjollet. Men for en, der sidder i situationen, så er det ret svært at sætte ord på. Jeg har både grædt og grint, og har lige nu opgivet at sove mere.

Heldigvis har jeg verdens bedste venner, der synes det lyder som om at loven bliver fejlfortolket, brøler på mine vegne og lover at hjælpe mig med at skrive et svar til Købehavns Kommune.

Jeg synes egentlig, det er ved at være nok nu.

I forvejen er mit energibank ret så lavvandet. Jeg er ærligt bange for at miste mange af mine venner og blive gammel og bitter. For lige nu kæmper jeg altså for at holde stand mod bitterheden og det System, der jo ellers er mit (og dit) sikkerhedsnet, og er sat i verden for at hjælpe os. Jeg har fået flere tilskyndelser om at komme ud af Systemet, og ja, men hvad tror I, jeg arbejder med på daglig basis?

Og hvordan blev jeg fedtet ind i alt det her?

Lige nu vil jeg bare gerne ligge i ske med en stor blød kat, der siger det nok skal gå alt sammen. Desværre findes der ikke talende katte. Men må vist ud og inddrive nogle knus, når resten af Danmark vågner.

Solen står op, og jeg kommer vel også op at stå engang igen. Heldigvis ved jeg, at i dag bliver en god dag. Den står nemlig på Ungdommens Folkemøde hele dagen.

Men jeg vil altså også gerne lige sige, at bloggen her kommer til at stå på standby. Jeg ved ikke, hvor længe, men for nu. Hvorfor? Fordi jeg ikke kan holde til at skrive (eller leve) flere dårlige nyheder. Og ja, der er rigtig mange, der går igennem noget, der er sværere og større end det her. Vi har alle vores kampe. Jeg er bare nået dertil, hvor jeg er stoppet med at ringe hjem, fordi jeg er pinlig over ikke at ha’ noget godt at fortælle, og fordi jeg ikke vil bekymre mine forældre yderligere. Håber snart at ha’ noget rigtig godt at skrive. En lykkelig slutning eller ny begyndelse, måske?

Linnea

Advertisements

2 thoughts on “Don’t try this at home”

  1. Kære Linnea,
    Du er ikke den eneste, der bliver holdt oppe kl. 5-something på den der broken-heart måde, som du igennem de seneste indlæg har skrevet så fint om. Tak for at være så modig – og ikke mindst tak for indlæg, der giver stof til eftertanke.


  2. Det er fileme bare så unfair alt det der. Håber virkelig på at det er en glitch som ikke er gennemtænkt da den lov blev vedtaget – og jeg tænker – at netop fordi den er så ny, så er der håb for din situation. Man hører jo om tilpasninger af sådan noget de første år. Det skal nok gå alt sammen – stor krammer herfra.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s