Et skrøbeligt og protesterende indlæg

Det kan man nemlig sagtens skrive. Intet er blot enfacetteret.

Jeg har jo været væk her fra mit digitale Linnealand i noget tid. Har bl.a. skrevet et ungdomsmanifest, som jeg virkelig synes I bør læse, for det er ret så godt. Det er både meget ærligt og ligetil – som I kender mig. Klik på billedet, så ryger I over til Ungdommens Folkemøde og kan læse lidt om noget, jeg aldrig har fortalt om herinde.UFM.png

Fik du læst? Ellers så gør det lige, ikk. Manifestet er skrevet på en time en mandag efter tvangsyoga (det kalder jeg nemlig min mindfulness-aktivering). Men det tog nu en del energi alligevel. For det føles lidt som at gå upåklædt rundt på internettet. Alle jer, der læser med på min blog, ved jo nærmest alt om mig. Nærmest. Jeg tror bare stadig på, vi får det bedre af at vende ting udad i stedet for at inderliggøre det, vi går og bøvler med. Og når så det samtidig hjælper andre, lægger jeg gerne mit glatte pandehår til.

Hvad har jeg ellers lavet siden sidst?

Jeg har holdt påskeferie. Ikke sådan som jeg havde tænkt mig med påskedukkert(er), Vesterhavs-niceness og generel Thy-lækkerhed, men det blev til en påske på langs. I selskab med en lungebetændelse. Det har gjort, jeg har været lidt væk fra min hverdag. Jeg var både i Thy og fri, grundet helligdage og sygdom, fra de aktiveringstilbud, jeg ellers passer ugentligt. Har læst bl.a. Mette Fugls erindringer og set et par film. Kan virkelig anbefale The Secret Life of Bees og Network, der begge ligger på Netflix. Og særligt HBO-dokumentaren Everything is Copy om Norah Ephron. Titlen alluderer til Ephrons bonmot / livsindstilling: Alt er materiale. Alt det, du oplever kan nemlig omsættes. Hjertebrud, skilsmisse, sorg, depression, racisme. Hvad end du går imod eller i møde, så kan det bruges. Der er kreativt potentiale. Pernille Rosendahl har lige begået det smukkeste skilsmissealbum. Det er netop skrøbeligt og protesterende. Glæder mig til at lytte meget mere til det. Første single er jeg helt skudt i. Med William Blake-reference og det hele. Hør den her ↘️



 Netop fordi jeg var væk fra min hverdag, så glemte jeg lykkeligt, hvordan det faktisk er at være arbejdsløs i min butik. I går var jeg tilbage på yogamåtten, og selvom jeg yoga er noget af det bedste, jeg ved, så bli’r jeg ikke just opløftet af at gøre det i Systemet. Trods det at jeg egentlig synes, jeg er kommet godt af med den der jeg-er-droppet-ud-af-mit-studie-ham, så bliver jeg virkelig ked af at være arbejdsløs.  At blive omtalt som borgeren. I tredjeperson. Til mit ansigt. At gå ind i et rum, hvor alle undtagen yogalæreren er sygemeldte er altså ikke noget, du kommer i smittende højt humør af. Nærmere modsat, faktisk. Er vi nået dertil, hvor jeg skal tage et ufaglært arbejde for at blive rask, fordi jeg forbliver depressiv af at være en hoppebold i det offentlige?

Det finder vi nok snart ud af …

Håber, I har det godt. Og tak fordi, I følger med i eventyret.

✌️, ✨ & ❤️

Advertisements

2 thoughts on “Et skrøbeligt og protesterende indlæg”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s