Oprør fra briksen

Hej venner 👋

Wow, der er sket en del siden jeg sidst logrede med ord herinde. Og jeg kan jo slet ikke være jer bekendt at lade jer hænge. Så her kommer næste kapitel i min livsføljeton. Tag det eller la’ vær.

Efter en helt forrygende start på 2016, hvor jeg var i solrigt sommerhumør mere end i det vinterhumør andre bekæmper januar med, så gik der pludselig flere kilometer mellem smilene. I tirsdags i sidste uge, hvor jeg fandt vej til en eftermiddagsforestilling af The Revenant, blev jeg optaget af Glass’ vilje. Den mand har jo virkelig noget at kæmpe for. Jeg spurgte mig selv: “Hvad kæmper jeg for?” efterfulgt af et: “Hvorfor er jeg her?” Og svaret? Ja, det faldt ikke prompte. Jeg måtte lede efter det. Længe. Kunne det egentlig ikke være ligemeget, hvis ikke jeg er her? Blev ret forskrækket og ramt af en kraftig eksistentiel meningsløshed som jeg tror, andre (enlige og) ledige af og til render ind i. Hvad er meningen med det hele? Hvorfor render jeg rundt i en virksomhedspraktik og gør gratis, hvad der egentlig er mange, mange penge værd? Er der nogen mening med det (hele)?

Heldigvis kom jeg i tanke om min lillebror, og at jeg ikke kunne bære at han skulle leve med sorgen over at ha’ en søster mindre. Jeg tilføjer lige, at jeg altså på ingen måde overvejede at gøre noget ved mig selv. Det gør jeg stadig ikke. Jeg havde bare svært ved at finde meningen med det hele. Og jeg blev bange. Cyklede hjem fra biografen og tænkte til jeg fik helt ondt i hovedet. Det var som om en massiv tåge trængte ind i hjernen, der for i øvrigt føltes som om, den var af massiv beton. Jeg var ked af det og meget træt. Næste morgen skrev jeg en sms til min psykolog og fik rykket min næste konsultation nogle dage tættere på. Jeg ringede også til min læge. Det gik ca. sådan her:

Mig: “Hej, det er Linnea. Jeg har det ikke så godt.”

Læge: “Er det akut?”

Mig: “Nej, det var bare at i går, såeh kunne jeg ikke lige huske, hvorfor det er, jeg er i live.”

Læge: “De tanker skal du glemme. Jeg har lidt travlt, min kollega er syg. Jeg har først en tid d. 3., i næste uge. Har vi snakket om medicin, eller hvordan er det nu?”

Jeg skal altså til min læge i morgen. Som måske, måske ikke vil medicinere mig. Og lige netop det, er der vildt mange holdninger til jo. Eller, der er vel i virkeligheden kun to – en for og en imod. Måske er det lige lovlig nemt nok at høvle en recept af og tro, piller løser alt? Depression er en ubalance og derfor får man antidepressive piller, jeg ved det godt. Og jeg er ikke partout i mod piller (bare fordi jeg bor i kollektiv og er glad for bio/øko-sager). Men sidst jeg var til læge, var jeg jo netop ikke højt nok oppe på point-skalaen til at få den titel. Jeg tror måske faktisk bare, jeg er ret så træt af at lave noget, for mig, meningsløst og vil hellere ha’ et job end piller.

Jeg har jo selv valgt at fedte rundt på en lille rodet sti i stedet for at marchere udad den store lige landevej. Måske er det slet ikke underligt at jeg bliver bange for, om det mon går, det hele? Og funderer lidt rigeligt over, om der er en mening. Det tror jeg nu, der er. Selvom det ville være meget nemmere at fortælle jer om dette, let mørke kapitel, når det hele går godt, så synes jeg, det er vigtigt med nogle rollemodeller, der ligger på briksen og går ud og kæmper på samme tid. En garde!

NB: Det er vigtigt for mig at sige, jeg har det godt i dag. Jeg har søde folk om mig. De ved, hvordan jeg har det. Jeg skriver ikke det her for at få hjælp – det får jeg. Det er heller ikke synd for mig. Jeg er intet offer. Der er ikke sket mig noget forfærdenligt. Der er ikke noget, der er nogens skyld. Det er bare sådan her, det er. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der oplever de her ting (eller det ved jeg, jeg ikke er). Men vi er ikke så mange, som taler om det. Og det synes jeg vi skal. Bare sådan helt stille og roligt.

Pas på jer selv.

 

Advertisements

1 thought on “Oprør fra briksen”

  1. Ups and downs. Det er det der er meningen. At være nede for at kunne være oppe igen engang. Dejlig skrivning som altid 😍. Pøj Pøj ved lægen i morgen ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s