Søndagstanker

Lysimørket

I morgen er det den allerførste hverdag i 2016, og jeg glæder mig. Selvom søndag er en lækker-langsom dag, så er den også lidt svær. I mange år var jeg ikke så gode venner med søndag, men det er jeg blevet.

Søndag er en rigtig fin skrivedag. Jeg har dyrket den som anonym melankoliker med Det Elektriske Barometer som lydlandskab og sindspalet. I dag har været ret underlig. Jeg har panikket over alt det, jeg slet ikke nåede i juleferien, fx de bøger og magasiner jeg ville ha’ hygget mig med. Været ked af det, ryddet op (hvilket rigtignok hjælper på humøret, som Emily skriver). Julen er pakket væk og jeg har taget opvasken efter teselskabet lillenytårsaften. Følt mig ensom, dagdrømt om eget køkken og tænkt ret meget på det år, der nu ligger bag os, men stadig er ret tæt på indeni mig.

Jeg tænker lige højt, og I er inviteret med.

2015 var året, hvor jeg:

· Legede Frodo og flyttede til Amsterdam og retur.

· Bloggede mindst, men min blog alligevel var mest læst (siden jeg udgav første indlæg her på domænet i 2011).

· Lod bloggen komme helt tæt på – både hvad angår indhold, men også det at promovere min skrivning på egne sociale medier (tak til en flink kommunikationsfidus for at gi’ mig det sidste puf). Har da fået en kommentar om oversharing med på vejen, men de fleste synes vist, det er sejt. Og som jeg skrev i en Facebook-chat i går: “Jeg mener bare at de skal ta’ at få sig et liv, der er værd at skrive om 💁”.

· Lærte denne labre sanglærke her at kende. Tak Mads!

· Fik både splinternye drøndejlige venner (vinke-vinke til Amsterdam ) og genfandt en god gammel gulddame (hej i Valby 👋).

Psykologerne· Begyndte at ringe på dørklokken, I ser ovenfor, og begyndte at bruge referencen “Min psykolog siger”. Og det er jeg ikke ene om. Flere af mine venner tilbringer nemlig også timer hos sådan en. Engang var jeg pinlig over at gå til psykolog (har af flere omgange besøgt Studenterrådgivningen både i Aarhus og her i København), men det er altså intet tabu for mig længere – og det bør det heller ikke være for dig (!). Som en af mine søde tyske studieveninder siger, så er der nogle, der har skrøbelige tænder og går meget til tandlæge, og andre er porøse i knolden, og derfor har brug for at gå i terapi hos en psykolog. Intet hokus pokus der. PS: Hvis du leder efter en god psykolog i hovedstaden, så hiv lige fat i Marlene.

· 2015 var også året, hvor jeg for første gang tog to forskellige strømper på, og gik ud af døren uden at være bange for det retslige efterspil.

· Havde en jul i Thy uden råb og skrig, uden nogen gik sin vej, eller afbrød kontakten. Er begyndt at tro på julen igen. Men tro mig, jeg ved at jul kan være enten fest eller pest, og tit lidt af begge.

· Var helt uden filter og udgav et emotionelt nøgenbillede. I tog så fantastisk imod det, og i dagene efter gik der ikke én dag uden jeg trillede tårer i selskab med helt vildt vidunderlige venner, jeg stadig er rørt over, jeg har. TAK for jeres respons, om det så var en virtuel opadvendt tommeldut, en kommentar på de forskellige Facebook-sider indlægget blev delt på, eller her på siden. Tak. TAK. Tak.

· Faktisk begyndte jeg i 2015 en mission. Første led var indlægget om, jeg meldte mig ud af mit studie, andet led var indlægget beskrevet ovenfor. Og jeg har held med missionen. Ikke alene har jeg søde læsere (og venner), men I gi’r også udtryk for, hvor vigtigt det er, at der er plads til at tale om ting. At dele. At vi godt må være kede af det og fylde. Jeg fik inspireret min psykolog og mit mission statement kom langt omkring på internettet. Og det er en hjertenær sag, jeg tager med mig ind i 2016.

Missionen.png

· Holdte sommer i Thy og spiste ret mange solnedgangsvafler ved Vesterhavet. Ku’ godt igen.

Vesterhavshytten.JPG

· Fandt på livsmottoet:

Vi må jo tage de is, der kommer til os i livet.

· Og:

Der går mange 🐴🐴🐴 til èn (enhjørning, hvis din internetmaskine ikke viser dig det)🦄.

· Havde en lang og sjov Snap-flirt, der blev virkelig hen over sommeren, og så fadede ud som det begyndte at blive efterår. You win some, you loose some 💁. Og da november var allermest mørk, fik jeg den tanke at date vinteren væk. Det er ret skægt, og jeg lover jer at mit alterego Tinderella snart begynder at publicere sine Tinder-elegier her på bloggen. Man må godt kaste med glassko, når man fortæller eventyr, ikk’? 👑

· Blev opfordret til at udgive noget. Sådan rigtigt. På papir, I ved.

Sikke en omgang, hva? Der er meget mere at fortælle, men i dag stopper vi her. Ha’ en rar aften.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s