Lidt om en vild weekend og ugen der gik

Hej med jer! Håber I har haft en rar weekend (og uge siden sidst). Det har jeg. Faktisk en ret vild weekend. Jeg har festet for første gang siden juni. I mit kollektiv. Hvor jeg bor. I København. Igen. Og de bedste fester, de holdes altså i kollektiver! Jeg er ret så beruset stadig – ikke af procenter, men af hjemlig lykke. Min bedste gymnasieveninde var på besøg i 12 timer, de to af mine søskende, jeg bor i by med, kom forbi, en studieveninde fra Aarhus, en af mine allerbedste og sødeste drengevenner, en have- og husfuld af smukke, glade, mennesker kom og festede med. Der var lysende balloner, diskokugle, håndholdt glimmerkanon, breakdance, hård techno og glitterpompomer, farvede fyrfadslygter, måneskin, flirt og bålhygge i én fest. Jeg dansede hele natten i bare tær og lukkede dansegulvet til Scooter, iført blomstret bøllehat og med hvidvin og vandmelon kl. 6 i morges. I må nøjes med mine ordbilleder, for havde alt for travlt med at feste, danse og snakke til at fotografere. Den slags fest, I ved.

festikollektivetHer pynter vi dansegulvet op med balloner.

Havefest

Kollektivhaven fyldes op af fine sommerfestfolk.

OlsenBanden

Dagen derpå. Efter rengøring, pizzaorgie og væskepåfyldning henter vi dyner og ser Olsen Banden.

Faktisk ser jeg ikke bare tilbage på en skøn og festlig weekend, men en supergod uge. Er så glad for at være hjemme i min yndlingsby igen. Bare sidde og skrive på værelset, i min lænestol, og hvert kvarter høre klokken på Vanløse-kirken slå. I ugen, der gik har jeg hængt ud med ovennævnte bedste drengeven på brætspilscafé i augustregn, cyklet i gammelkendte gader, spist morgenmad med begge mine søstre på én gang, været til jobsamtale (og gået videre til næste runde – Peggy Olson-style), købt og læst en svensk samtids-kærlighedsroman, fået det fineste forfatterkompliment, nusset om mine plantebabyer, set mine gamle chefer, gået aftentur og snust til forstadshaveduft i mit gode gamle hood. Fornemmer I, at jeg er glad for at være hjemvendt?

PlantebabyMin hawaii-blomst i yndlingsfarven får et et kærligt blik. Er den lykkelige ejer af eget værelse med hele tre vindueskarme og seks plantebeboere i dem. Har savnet mine grønne venner!

Bogbunker og en ny grøn ven

Er hoppet med på fingerfilodendron-trenden. Min nyeste plantebaby spreder grøn glæde og pynter godt på bogbunkerne. Dem har jeg også savnet!

DavidSedaris

Apropos bogbunker, så var jeg til forfatterforedrag i Politikens Boghal. Stod ærbødigt i kø og havde den rareste snak med David Sedaris. Han gav mig stjerner i øjnene og beroligede mig med at det hele nok skulle gå – trods alt.

skrivebordet

Her til aften har jeg foreberedt mig på en skrivetest, skypet med en Aarhus-ven og hjulpet min bror med sit speciale. Og nydt at sidde bag mit skrivebord, som har fulgt mig gennem folkeskolestile, gymnasierapporter, uni-tiden og kommunikationsjobberi – alt sammen det, jeg skal leve af: at skrive.

Jeg har det lidt som om, mit liv er alt for magisk til at være sandt.

Som om, jeg er med i en film. 

Heldig type!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s