Hobbitten, eller ud og hjem igen

Kastelenstraat

Den titel passer ret så godt på mit liv akkurat nu. Jeg har nemlig sagt mit første ægte voksenjob op. Har sidste arbejdsdag her i Amsterdam d. 19. og hopper på en flyvemaskine hjem dagen efter. Det er vildt og skørt, og slet, slet ikke det, der var min plan, da jeg pakkede mit københavnerliv i papkasser og maste dem op på et loft hos en sød og dejlig dame på Nørrebro. Næ, jeg var jo på vej ud for at erobre verden og sætte fut i Europas hjerter! Men mit job her er ikke lige mig + mit arbejdsmiljø fungerer ikke for mig. Der er ingen, der behandler mig skidt, tværtimod. Og byen er et af de smukkeste menneskeskabte steder, jeg har vimset rundt. Det er lidt som at ha’ en flot og pæn kæreste, som jeg gerne vil en hel masse med, dog fungerer det bare ikke. Så bruddet og afskeden er i den grad bittersød. Med et smil på spring og tårer, der lydløst kurer ned af kinderne. Det er en svær beslutning. Men den er helt-helt rigtig.

Selvom det giver en vis styrke at finde ud af, hvad jeg vil – og ikke vil, så kan jeg også mærke en snert af fiaskofornemmelser, og føler mig en bitte smule fjollet. Som en sød og klog person sagde til mig, så er dem, der ikke har været i mine glimmersandaler, og aldrig været på en dannelsesrejse, måske i virkeligheden misundelige på mig. Jeg kender mig selv, er tro mod mig selv og det er dét, der betyder noget. Og som med mænd, så gælder det samme med job: slæk aldrig på dine standarder. De skal helst give mig dobbeltregnbuer og enhjørneningespark i maven, og absolut ikke gøre mig ked af det, indelukket eller få mig til at tvivle på mine egne evner. De behøver ikke at være enige i det der med kattene, men der skal være plads til en kreativ sjæl; en sprogfe, en Linnea.

IMG_9363

Amsterdam har gjort mig meget godt. Givet mig nye venner, oplevelser og fine dimser, jeg tager med videre på dannelsesrejsen / i livet. Jeg er erfaringerne rigere. Blandet andet ved jeg nu, hvordan det ser ud, der hvor sporvognene ender. 

Van Gogh Museum

Jeg har oplevet foråret komme til Amsterdam, hyldet deres konge med orange spasmageri og været helt og aldeles byforelsket. Selvom om det ikke blev til livslang kærlighed, så har det været den skønneste forårsflirt. Men ih, hvor jeg ser frem til at bo i en by, hvor man kan bade i kanalerne og hvor mange af mine alleryndlingspersoner har adresse. 

gadekasseblomster

Jeg kommer til at savne alle tulipanerne, men varmer mig på tanken om at plukke grøftekantsblomster og til at se en mere uspoleret natur i øjnene. For jeg laver nemlig en Frances Ha og flytter hjem til mine forældre. Får lidt ro indeni, passer katte og bader i det hav, jeg lærte at svømme i. Naturbarnet skal hjem. Og hun glæder sig afsindigt.

bike sneaker game

Forhåbentlig går det hele glat som en majmånedskat, men der er både en ny cykel (som jeg matcher perfekt med), en hel del nyt tøj, the, Læsøsalt og nyanskaffelser, der skal med mig hjem. Og jeg skal også lige finde en ny lejer til mit værelse.

journalinnea

“Your life is your own. You mold it. You make it. All anyone can do is to point out ways and means which have been helpful to others. Perhaps they will serve as suggestions to stimulate your own thinking until you know what it is that will fulfill you, will help you to find out what you want to do with your life.”

– Eleanor Roosevelt

Den kloge dame har ret.

Guds fred og alt godt.

Advertisements

7 thoughts on “Hobbitten, eller ud og hjem igen”

  1. “Det er en svær beslutning. Men den er helt-helt rigtig.” Så er der på en måde ikke så meget mere at sige vel? Du tog chancen, nu har du været der. Velkommen hjem 🙂

    KH Lisbet

  2. Go tur hjem søde Linnea – glæder mig til at se billeder af de smukke grøftekantsbuketter 💐

    kram

    1. Tak :* Jaaah 🙂 Glæder mig til at plukke dem, kan du tro. Og jeg lover at komme forbi Aalborg inden alt for længe. Så skal vi ha’ os en kaffe eller to ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s