Sådan ligger Linnealandet

Bum. Så er der hul igennem igen.

Egentlig så går mit nye liv meget godt. Jeg er dog i den grad mærket af at jobbe 9-5, bo i et nyt land og at det er 38 dage siden jeg har fået knus af en ægte ven. Siden sidst, har jeg bl.a. festet med svenske fodboldstjerner, snakket med mine forældre for første gang siden jul, været til min første koncert i A’dam, startet et pigefodboldhold, danset til den lyse morgen, læst 4 romaner og haft en lettere ubehagelig oplevelse med en italiensk cykelhustler, drukket en hel del Heineken og spist rigeligt med fried calamari + nogle maxiposer Maltesers samt smagt Ben&Jerry’s Cinnamon Bun.

Jeg har undgået forårsfluenza, -forkølelser og -forelskelser indtil videre (7,9,13). Men jeg er simpelthen så træt. Har syltet bekendtskaber – ikke bare jer, men både den virkelige verdens venner, søskende, tidligere arbejdsgivere, bekendtskaber. Alles! Er pinligt mange mails og Facebookbeskeder bagude. Er også i underskud, hvad angår søvn. Sov 32 timer i weekenden og døjer stadig med træthed. Der er så meget nyt. Er indfanget på en helt anden måde end da jeg læste i Hamborg. Dels er et fuldtidsjob mere krævende, men jeg har heller ingen allierede med mig her i Holland (udover de katte, jeg møder rundt omkring). Vi går mod lysere tider, og jeg har allerede angrebet listen af to-write-to’s. Fandt også lige nogle postkort, der endnu ikke er sendt. Troede jeg var sådan en, der havde semi-styr på tingene. Ak ja … Jeg tager åbenbart verdensomvæltninger tungere end jeg regnede med.

Jeg skylder billeder af Tulipanlandet! Her kommer de:

Lente A'damForåret er her næsten. Vi blev solkysset og varmet af tocifrede plusgrader i weekenden. Uh, det gør altså godt!

Keizersgracht Amsterdammerne er gode til det der med planter.

Fiets AmsterdamOg det med cykler. Har læst at der er 800.000 cykler i min by. I like!

KastelenstraatJeg kan også godt være med på planteplanet (+ lyserød er stadig en hitfarve hos mig).

A'dam NoordDagdrømmer om en oase af evig søndagsstemning med slentreture ved vandet og romanspooning i sengen.

brunching it up… Med ægte søndagsmorgenmad, ikke mindst. Sensationel lekker! som de siger her til lands. 

ForårsfornemmelserEr så heldig at bo med altan og en blomsterpusher i nærheden = win-win. Faktisk blev søndagsmorgenmaden spist med bare tær på altanen. Glæder mig til mere af det der #altanliv.

MartsHer går jeg hver morgen. Pænt, ikke?

Amsterdam MorningsFaktisk passer det med forårsforelskelsen ikke. Er stadig hovedkuls byforelsket i Amsterdam.

A'dam journalinneaDet er ret svært at modstå den her by. Selvom det går meget op i fest, hash og partypiller her. Amsterdam sender mit begejstringsbarometer på himmelflugt. Og altså ikke pga nogen rusmidler, men bare med sin pænhed.

Travelbird AmsterdamLover at fortælle mere om arbejdet som travelbirdie næste gang. 

xxx

Pas på hinanden. Og husk at ringe hjem engang i mellem.

Advertisements

2 thoughts on “Sådan ligger Linnealandet”

    1. Amsterdam er vidunderlig. Glæder mig til det hele springer ud. Og jeg forhåbentlig får mere energi. For ja, der er rigtig meget nyt. Tak for din kommentar, søde Lisbeth. Kh 😘

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s