En valentinsindianer i fuld krigsmaling og andre oplevelser i det hollandske

Kæreste jer,

Der er gået lang tid siden mine fingre fandt vej til tasterne her på bloggen. Jeg havde ellers planlagt et nu-er-jeg-endelig-flyttet-indlæg forrige søndag. Men det forfærdenlige angreb på København gjorde mig ordflov. Alt føltes så ligegyldigt og småt. At sidde i et andet land og se nyheder om politijagt efter en terrorist gennem vores smukke hovedstads gader, var virkelig underligt. Her var det bare en helt almindelig søndag. Solen skinnede og folk søndagsshoppede og hyggede sig. Selv nu, virker det forkert og som om jeg ikke helt har de rigtige ord til at benævne de tragiske hændelser. Hernede er det som om, det ikke er sket. Men det er selvfølgelig heller ikke her der er politifolk i metroen og ved den jødiske skole. Eller små børn, der bliver skubbet til i et indkøbscenter fordi de ikke ligner Emil fra Lønneberg.

Det virker omsonst at begynde at vise jer fjollede billeder her fra Amsterdam. For hvordan kommer jeg lige fra at omtale et terrorangreb til at vise billeder fra de sidste uger i mit liv?

Showet kører videre. For hvem vinder ved at jeg tier? Selvom det virker utrolig let og som om jeg er ligeglad ved jeg blot at vender tilbage til hverdagsrouladen. Dét er jeg ikke. Tre liv er gået tabt.

Men hvor er I danskere så fulde af kærlighed! Jeg så mindehøjtideligheden live på TV2 News over nettet, og blev rørt helt ind i hjertet over, hvor mange mennesker der stod i Københavns gader. Dét er mine landsmænd.

TV2 News Copenhagen memorial

* * *

Dagen inden uhyrlighederne, havde vi Valentinesfest på jobbet. Temaet var “Red is hot – less is more”, og der var boblende drinks en masse, gratis øl & shots og en chokoladefontæne.

valentines fjer diademJeg imødekom aftenens tema ved at stikke røde fjer i mit hårsmykke + lægge en festlig make-up, hvad ellers?

flytning AmsterdamSelve Valentinsdag flyttede jeg med tømmermændshjerne og i høje hæle (fra Stine Goya) og festkjole.

nyt hjem Amsterdam

E.N.D.E.L.I.G. fik jeg tømt kufferten. Aaaahhhhhhhrrr! sagde det helt ind i rygmarven. Jeg sover nu roligere om natten og trækker vejret lidt dybere hver dag. A Room of One’s Own er ikke til at kimse af. (Ved dog ikke helt, hvad det betyder at jeg drømte i nat at min seng var dækket af mos.)

kattelir

Katteliret, E.T., enhjørningen, kagerullen, papegøjen, det lille bibliotek og Atomkraft – Nej tak-badgen fra kollektivet i Vanløse har nu fået et nyt hjem. Tiltrængt!

a place to call homeHjemlighedsfølelsen. Det at ha’ mit eget sæt nøgler. At kunne sove længe i weekenderne og vågne op og bare ligge i ske med en god bog. Søndagshyggesokker. Og blot det at være i live. Jeg er taknemmelig.

Håber at I stadig er med derude. Og at foråret snart varmer os op.

Advertisements

2 thoughts on “En valentinsindianer i fuld krigsmaling og andre oplevelser i det hollandske”

  1. Dér var du 😊 Havde længe undret mig over om der mon var noget galt, siden vi ikke hørte fra dig… Kan godt følge dig i at alt andet “hverdagsfnidder” pludselig bliver ret ligegyldigt i det store billede… Det bliver, netop, til fnidder… Men! Når det er sagt, så er jeg glad for at se/læse at du har fået dit eget 😊 Din egen dør, som du kan lukke og gemme dig bag når du har brug for det. Sender cyberkram ned til dig… 💕

    1. Tak fordi, du stadig finder vej herind Maria. Også selvom jeg ikke er så tilregnelig, hvad angår bloggeriet eller kommentarsvar. Bliver altid SÅ glad for dine kommentarer – også selvom jeg er et skvat til at svare. Du er værdsat.
      Cyberkram right back at ya ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s