Her går det godt

Amsterdam kanaler canals

Jeg beklager radiostilheden siden tirsdag. Det har været en omvæltningsrig uge. Jeg bor i Amsterdam nu! Det hele gik så fint og smertefrit. Fløj afsted med maven fyldt med afskedskage og afskedskys på kinderne. Måtte ikke engang betale overvægt for de 3 kg min kuffert vejede for meget. Og er næsten sluppet af med den forkølelse, jeg tog med mig hertil.

Jeg kan KLART anbefale jer at agere jeres egen Runaway Love.

Overskriften lyver ikke – her går det virkelig godt. Jeg sprækker af bybenovelse. Er smaskhamrendes byforelsket i osteparadiset. Kærlighed ved første blik, virkelig. Her er SIMPELTHEN SÅ PÆNT. Folk er mægtig høflige og alt er gået glat. I torsdags blev jeg registreret, fik åbnet bankkonto, var til min anden viewing, som det hedder hernede. Og jeg fik værelset. Godt nok er det lidt langt ude, men det er et værelse i en helt nyrenoveret lejlighed. Det rummer en stor seng og et skab – og et vindue. Men jeg skal bo med nogle søde unge, professionelle kvinder, der også arbejder for startups, så mon ikke det nok skal gå. Jeg behøver ikke bo der for evigt. Vil nemlig gerne bo noget tættere på centrum. Jeg flytter ind midt i februar, og til da bor jeg hos medlemmer af verdens bedste Mundus-familie (det kalder vi alle dem, der har læst på Mundus Journalism). Hurra for venner i hele verden!

Er I klar til at lidt Amsterdam-galore? Det håber jeg.

Amsterdam exploringI dag sov jeg længe, tog et langt bad og klædte mig fint på. Jeg skulle nemlig på date med Amsterdam. Her er ikke megen asfalt, men smukke sten over det hele. Hvilket håndværk, altså. Og alle de broer! Jeg niver mig lidt i tankerne, for at se om jeg virkelig er vågen. Jeg bor her! Selvom vandet i kanalerne er Limpopogrønt og grumset, og jeg ikke kan vinterbade i dem, så charmer de.

Amsterdam canalsHer er så mange fine, gamle detaljer. Brugt og slidt på den der lækre måde. Og så er der skørt mange cykler. Her er moden ikke en fletkurv eller gitterkurv, men en plastkasse på det lille lad foran. Hvis der da overhovedet er en kurv på ladet. 

Amsterdam cykellirCyklerne er ikke særlig fornemme, men også patinaflotte og tit med sjove detajler som denne. 

kanaler AmsterdamHar endnu en kanalsejltur til gode. Tænker at gemme den til foråret, når byen rigtig stråler. 

forårApropos foråret, så er det ikke langt væk. Siden jeg kom hertil i onsdags, har jeg både oplevet snevejr, regulær regn, slud, hagl, torden og sågar solstrejf. Spiste morgenmad på en fortovscafé med kanalkig og fuglefløjt. Sad udenfor og frøs kun lidt.

BloemenmarktHar sniffet tulipaner ved det berømte Bloemenmarkt, der faktisk ikke er så stort. Men de har amaryllisløg, alverdens afarter af tulipaner og andet blomstergøgl. Glæder mig til jeg får min vindueskarm!

planter AmsterdamHollænderne er gode til planter. Sådan en krukket trappe er intet særsyn. Lige til at få grønne hjerter i øjnene af.

photo 1Drømmen om at bo på en husbåd lever endnu. Der er åbenbart ventelister til ventelisterne.

Verse muntetee AmsterdamSorgerne kan heldigvis billigt druknes i verse muntthee som det hedder her til lands. En sådan kop koster lidt under 3€. En soya-cappuccino (holder lidt igen med komælk) lidt mere. Så cafépengene strækker længere her. 

Det var alt for nu.

Glæder mig til at tage og dele flere billeder med jer.

Ha’ en rar lørdag, svesker.

 

Advertisements

4 thoughts on “Her går det godt”

  1. Yay! Så nåede du frem 👍 Super billeder – jeg har altid været lidt småverliebt i Holland, især sproget 😁
    Glæder mig til at se Amsterdam i forårstøj 😊
    Kram til dig 😍

    1. Tak, Maria ❤ Holland er altså herlig! Bliver mere og mere glad for at jeg tog springet. Kom an, forår! Her er så pænt, så tør slet ikke tænke på hvad foråsklæderne gør.
      Kram til dig :*:*

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s