Nothing Is Over

2015 er kun lige begyndt. Heldigvis. Og som kloge og dygtige Ranvita skriver, så:  “Husk, at du uanset hvad, er blevet et år klogere og smukkere indeni. Det er aldrig det værste;-)”.

I 2015 bliver jeg endelig færdig med mit evighedsstudium. Når jeg har brugt tre ugers hårdt arbejde på specialet, skal jeg pakke (næsten) alle mine ting i flyttekasser (for måske 20. gang i mit liv). Resten skal mases i nogle kufferter + en rygsæk, og skal med på en flyvetur til Amsterdam. Jeg har fået smidt ord som “modigt” og “vildt” efter min beslutning. Det mærker jeg nu. Der er pres på. Og det fremkalder i den grad mavemuskelspændinger og bugdybe åndesus. Nogle dage har jeg lyst til at lege struds i dyneland, men der er drager, der skal bekæmpes. Er lidt bange for at springe – det var jeg også, i forbindelse med hovedstadsflytningen i foråret – for, hvad nu, hvis jeg falder? Hvad nu, hvis jeg flyver?

Det er så rart og vigtigt for mig med en base. Men eventyr vægter også højt i dette verdensbarns liv. Så må ud at bygge mig et fepalads i Amsterdam. Måske er det pga den forestående relokering og emotionel turbulens at jeg virkelig mærker savnet efter fast rede. Har i hvert fald en stor interiørshoppetrang. Undervurder aldrig glæden ved godtkøbslykke. Så selvom jeg snart skal pakke mit fysiske Linnealand ned (og jeg gerne vil ha’ det hele med), har jeg både investeret i glimmerlys, en hyacint og illustrationsfin kunst. Varm the, glimmer og stearinlys giver mig følelsen af mental infrastruktur i en ellers tummelumsk tid.

tingYup, julepynten (og -magien) hænger hos mig lidt endnu.

glimmerlysGlimmermiklerne er fra H&M Home (dog købt på Strøget i dag), og koster 25,- stykket.

etE.T. og håbet er fra My Future Listography fra evigskønne Chronicle Books. Fundet i dag i Urban Outfitters til 135,- (isbjørnen er også derfra). Rammerne er hhv. en gammel julegave fra en eks og arveguf fra farmor Erna.

– ✩ –

Fredagsluv til jer.

Advertisements

7 thoughts on “Nothing Is Over”

  1. Elsker udtrykket mental infrastruktur 🙂 De ting der gør en lidt bange, er som regel dem der giver aller mest bonus på livskontoen i sidste ende. Du kommer til at rocke Amsterdam for vildt ❤

  2. Ja, hvad nu hvis du flyver? men forstår godt, at det er overvældende. Jeg synes, at det er sejt, at du gør det!
    Jeg har lige læst dine indlæg siden jul. Det gør mig ondt, at julen kom til at handle om hjerte-smerte!
    Godt nytår Linnea fra Lisbet

    1. Tak for opbakningen, Lisbet! Og rigtig skønt og lykkebringende nytår til dig også.

      Kunne bestemt også godt ha’ undværet julens hjertesmerte. Tror og trøster mig med at det kan være nødvendigt at løsrive sig for at få en dybere og bedre relation. Det er pokkers hårdt. Men jeg er fortrøstningsfuld.

      Kærlige hilsner Linnea

  3. Hvor spændende!
    Og jeg må siges at være lidt tosset af den ET tegning der – den film fascinere mig stadigvæk, og jeg bliver altså stadig en smule skræmt når jeg ser den, selvom jeg er 24, og godt ved han jo ikke ligefrem er ægte 😀

    1. Hehe hvor skægt! Har ikke set filmen siden jeg gik i 7., men tænker den skal genses snarest. Er dog lidt bange for om den mon stadig er så magisk som jeg husker den? Synes ET er så fin og fortællingen skøn. Og så skal man huske at ringe hjem – både til sin familie, men også til sig selv 😉

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s