Breaking News: flytter til Amsterdam

Amsterdam_journalinnea

Det passer! Nogle af jer, der læser med, ved det vist allerede. I november, da jeg var hjemme i Thy, dumpede der en LinkedIn request ind i min mailbakke. Så en mail med et jobtilbud. Headhuntet er måske et flot ord at bruge, men det blev jeg. Kontrakten er underskrevet – 2. februar begynder jeg job i Amsterdam.

Har gjort mig mange tankeovervejelser og omtumlen om jobtilbuddet. Jeg har taget nogle af de allerklogeste (venner), jeg kender med på råd. Egentlig var beslutningen ikke så svær – jeg er et letsindigt verdensbarn, og takker aldrig nej til eventyr. Slet ikke udlandseventyr. Dog har der været nogle sjælekampe; der er der en masse, jeg må slippe: mine skønne venner, jeg endelig bor i by med igen, en bror + søster og hendes vidunderlige Frederiksbergfamilie. Kollektivet. Havde jo netop slået Cirkus Linnea ud på en plads, hvor jeg kunne bo i mange år. Og nu rykker jeg teltpløkkerne op igen, for at fare ud i verden. 80-års-testen er altid god: “Fortryder du, at du sagde nej, når du sidder i gyngestolen på oldekollet?”. Svaret her, villle være et klart JA.

Jeg har kun mig selv at tænke på. Så nu skal denne Linnea lykkejagte livet solskinsside i Amsterdam. Min verdenssjæl skal slippes løs. Ain’t life a dream?

Der er meget jeg skal nå, inden jeg melder mig ud af Danmark igen. Har jo prøvet det før, velvidende at det kun var et halvt år i Hamborg, før jeg vendte hjem til min daværende kæreste. Men denne gang, er det med en enkeltbillet ud af landet. Det er på én gang skræmmende, fordrer massiv indlandsis i maven og er storsmilsfremkaldende.

 

Håber I vil følge med på eventyr i Amsterdam.

Og sig endelig til, hvis I kender en, der mangler roomie / husbådslejer i den hollandske hovedstad.

Advertisements

6 thoughts on “Breaking News: flytter til Amsterdam”

  1. Igen et stort tillykke 😊 Det er så vildt – er imponeret over dit gåpåmod! Tror sq ikke selv jeg havde turdet tage springet…. Har lige genlæst dit blog indlæg fra januar (og min egen kommentar dertil) Tænk at få dage efter jeg skrev det, skred min verden i grus… Men! Nu da vi nærmer os årsdagen for netop dén dato, ja så står der en ny “love” klar i kulissen til mig… Og han kom netop, da jeg allermindst ventede det…. Jeg er forelsket – til op over begge ører og har lyst til at dele det med hele verden 💕😍
    Ønsker dig en rigtig glædelig jul og godt nytår! Glæder mig til at følge med i det nye kapitel i dit liv! Stort knus til dig

    1. TAK! Og undskyld at jeg ikke er så hurtig på svareren – mit hovede er meget fyldt for tiden.

      Hvor er jeg virkelig glad på dine vegne. Det lyder jo helt vidunderligt med ny kærlighed i dit liv. Det er så skønt at høre! Tak fordi, du deler det 🙂

      Amsterdam er vildt. Gåpåmod er jeg født med rigelige mængder af (ved, dog ikke lige fra, hvem af mine forældre, det stammer fra). Så selvfølgelig tager jeg afsted. Men kan godt mærke, at jeg er på vej på spring; der er både speciale, boligsituation og masser af andet i luften lige nu. Det skal gerne falde på plads, inden jeg smutter på flyveren d. 28. januar. Og skal også lige holde jul (og nytår). Hvordan når jeg nogensinde alt det? Fortsættelse følger..

      Er virkelig glad for at du følger med – det er så dejligt at ha’ ansigt på mine læsere. Og at følge med i dit liv. Så bliv endelig ved med at del 🙂

      Ønsker også dig en fred- og kærlighedsfyldt jul og et boblende, festligt nytår. Kæmpekrammer til dig!

    1. Tak, skal du ha’, sødeste Malene 🙂 Hvad holder dig tilbage? Synes da bare, du skal kaste dig ud i det. Og husker jeg forkert; var det ikke dig, der flyttede til Paris i nogle måneder? 😉 Du er mindst lige så modig som jeg! Afsted med dig, hvis det er det, du vil. Jeg hepper på dig.

  2. Nårh ja, det gjorde jeg jo egentlig også 🙂 Sjovt som man nogle gange kan glemme de fantastiske modige ting man allerede har gjort tidligere. Og tak! Jeg må nok hellere komme i gang så!
    Fantastisk, så hepper jeg tilbage 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s