Hvor blev du af, november?

Det er sket igen. To uger er smuttet forbi. Jeg er blevet blæst væk af november, selvom måneden har været mægtig mild. Faktisk den bedste november i mange, mange år. Sidste år, var jeg lettere hjertebrækket og i et opgavehelvede. I 2012 var jeg i Hamborg, og savnede min kæreste afsindigt. Og i 2011 var jeg nyforelsket og gik til psykolog med min eksamensangst/præstationsangst/perfektionisme. Der har absolut været gedigne opturselementer i de sidste tre novembre, men de slår ikke dette års november. Og hvorfor så det?

For 14 dage siden, havde jeg det egentlig ikke særlig magisk. Jeg havde så svært ved at komme op i morgenmørket og var helt ugidelig. Tog metroen til Diamanten (plejer at cykle) og fangede mig selv i at tænke, at hvis nu Nørreport byder på en metrobombe, så skal jeg da i det mindste ikke skrive speciale. Ahem, hvad Linnea? Så jeg hankede op i mig selv, og besluttede for at overleve november. Jeg blev simpelthen nødt til at ændre min adfærd, skabe motivation og få noget livsappetit. Så besøgte urtepusheren og købte d-vitamin og stærk c-vitamin. Drikker også tranebærsaft dagligt for at forebygge blærebetændelse og tager a-vitamin (mest for hudens skyld). Og heldigvis er der hver dag lækre, friske salater der akkompagnerer kolletivets aftensmad. Med et selvpåført sengetids-naziregime og daglig meditation har jeg fået nogle gode, daglige rutiner, der giver ++ på vinter-overskudskontoen og mental infrastruktur.

Trængte også til at se andet end husmure, så tog et ugelangt get-away til det Thyske. Her fik jeg bl.a. læst Thrive og Not That Kind of Girl færdige, kom en tur i Vesterhavet (gisp!) og var på skovsniffertur i klitplantagen. (Bonusinfo: fandt også en 8,9 kgs tung sten på en strandtur. Den ligger nu på Fritzlkældergulvet og pynter gevaldigt.)

togtur dsb ud&seBurde snart få VIP-treatment af DSB. Har virkelig støttet dem i år. 4 ture til Læsø, 10 til Aarhus og 3 til Thy.

linnea ThySlapper max af i Thy. Der er roligt og evig rarhedsgaranti; jeg gider ikke tage make-up på og går rundt i hyggeantræk dagen lang. 

Har også oplevet Fyn i de forgange 14 dage. For mig har Fyn bare været motorvej og togskinner. Pinligt, ja. Men nu ved selv jeg det: Fyn ER fin. Især Sydfyn. Kollektivet har været på kolle-weekend ved Egebjerg Mølle. Gået tur i skoven, klatret i træer, hygget med vino og snackmåltider, været på øko-bondegårdsbesøg og besøgt en kunster i sit atelier i Svendborg, delt fremtidsdrømme og stornydt naturpæne Danmark. All things good!

Sydfyn er finDet er lidt svært at se det sydfynske øhav, men det er derude i den togede horisont. Må tilbage til sommer!

Nyder endelig at bo i by med gode, gamle venner igen. Aftenerne er gået med fødselsdage, vin&burgerhygge, tv-serier, læseri, at hænge ud i kollektivet og fange nuet. Har opdaget bandet MOTHXR med lækre lonelyboy fra Gossip Girl (utroligt at både Blair, Chuck og Dan har egne bands. Er helt sikkert mest til Dans). Easy og især Stranger har sneget sig ind på min novemberplayliste.

Desuden så er jeg blevet kontaktet angående en spændende jobmulighed i udlandet. Lover at fortælle mere, så snart der er nyt. Lige nu er jeg bare benovet og stolt på egne vegne. Godt på vej til at blive #girlboss 🙂

#girlboss journalinneaMeget passende er jeg netop startet på Amorusos pigesejhedsbibel.

Håber november behandler jer pænt, fine internetvenner. 

Tak! til alle jer, der har smidt mig en kommentar, besked eller opadvendt tommelfinger pga mine skriverier. Det betyder meget.

Advertisements

2 thoughts on “Hvor blev du af, november?”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s