Søndagsrouladen

Godaften (og 1000 tak! for at du læser med),

Jeg tænker på bloggen her hver dag, tager billeder og skriver kladder i tankerne. Synes det er svært at få tiden til at strække, for jeg vil så gerne nå DET HELE. I nat sov jeg 12 timer, aflyste mine løse søndagsplaner og tilbragte en hel dag i kollektivets skønne have. Det var tiltrængt at ligge ned og kigge op i himlen. Se skyerne, svalerne og flyene sejle rundt oppe i det blå.

Siden sidst har jeg hygget med min herboende bror (virkelig luksus at flytte fra en bror i Aarhus til både søster og bror i Kbh). For kan godt mærke at jeg savner mit søde sidekick, som altid var 5 døre henne ad kollegiegangen. Og en anden dejlig dame, som også bor i 8000 Aarhus C. Må på jagt efter nye venner. Heldigvis fik jeg en ny omgangkreds forærende da jeg flyttede ind i Lyngfryd. Og jeg skal til fødselsdag hos min allerbedste gym-veninde (og housie fra way back) + forhåbentlig snart se verdens bedste roomie fra studietiden i Aarhus. Er på ingen måde ensom – bor jo sammen med 9 andre og 2 børn, men ikke nogen, der kender mig sådan helt 100 %, og det kan godt føles ensomt at gå en uge uden at være sammen med nogen, der kender Linnea. En bror i nøden er altid godt. Især når han inviterer på grillerier i Kartoffelrækkerne og sightseeing i Kbh.

Kartoffelrækkerne

FigentræSkumfidusHustage

Søerne ØsterbroDer var dømt vaskeægte sydlansk sommereventyr og mundvandsmagi på mit brorbesøg. Figentræ i forhaven, Pariserfine tagtoppe, kølig rosé, kød til dessert og ristede skumfiduser mellem retterne. All things good! Åbenbart købte vi også billetter til landskamp i Parken på onsdag – dét glæder jeg mig til (selvom fodbold mest er noget jeg har set, hvis mine brødre har spillet hhv. i Thisted, Bedsted eller Vestervig).

Moules

Islands Brygge

Østre AnlægAmeliehavenFredag fortsatte søskendefesten efter endt praktikdag. Bistrobesøg (bl.a. med vinmenu, muslinger og crème brûlée), cykeltur til Amager, øl ved vandet og sight seeing fra cykelryg (er helt benovet over at solen bliver skudt op og ned med et kanonskud på Holmen. Det er da sejt).

Økodemo

Lørdag blev brugt på (for)middagslæsning i sengen og et par demoer (man er vel flyttet i kollektiv). Var bl.a. forbi økodemoen på Christiansborg Slotsplads. Ja, jeg stemte nej til patentdomstolen & GMO og JA til fri økologi (og biodynamik) i dag. Musikken blev leveret af Fri Galaxe og jeg blev ordentlig hippieficeret. Efter det blev der købt lækker italiensk pizzalykke med hjem til Vanløse. Aftenen gik med terassesnak og tidlig tur til dyneland.

Kollektiv

Haveliv

Sådan ser det ud, det kære kollektiv. Var lidt betænksom i starten – passede jeg mon ind? Falder i hvert fald mere og mere til.

Det blev jo håbløst langt det her, men sådan går det jo når indlæggene hober sig op og bliver til en stor søndagsroulade. Jeg pønser på et indlæg om praktikliv og spidse albuer/karrierekanonen Linnea. Håber I er med på den?

Nu vil jeg sove, inspireret af hende her. Har forresten købt Thrive og glæder mig til at læse den (læser gerne en managementbog om måneden).

Godnat, svesker.

Håber I får en rar mandag.

Advertisements

2 thoughts on “Søndagsrouladen”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s