Live fra sofaen

Så blev det søndag. Har I også tømmermænd?

LimfjordsporterDet må være den ultimative selviscenesættelse – at liveblogge om tømmermænd. Husker dengang på Kasernen (Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet), hvor jeg havde semesterprojekt om performativitet (skrev om Ninka Bernadettes Dagbog over mine deller). Tænker, der må være MANGE opgaver skrevet om bloggeri og selvfremstilling. Men hvis jeg bruger alt for meget tankeenergi på det, så bremser jeg vist mit eget bloggeri.

Til sagen:

Jeg har faktisk tit overvejet at droppe alkoholen helt (ligesom ordfeen Linda). Og det er bestemt ikke fordi, jeg lever for festen. I Danmark er det bare ofte i forbindelse med den, at du ser vennerne eller dine søskende. Og det kan virke så tomt. Jeg får det meget sjældent rigtig skidt af alkoholrusen, men dagen efter ligger der en tåge i min hjerne. Jeg er slet ikke skarp nok, og det bryder jeg mig ikke om. Omvendt kan jeg godt li’ vildskaben, eventyret og uforudsigelighederne, der følger med en ordentligt tur på galej. Og de skøre samtaler, man har. Men pyh, hvor jeg er uoplagt i og tankemagien er sat på lavt blus dagen efter. Et langt bad og en pakke cheese dippers senere, venter jeg stadig på at skysløret i hjernen bliver brændt igennem.  Vandmandshjernen er her dog endnu.

Oreos Grissini Coca Cola

Det er jo virkelig spild af søndagsmagi sådan at være smålam i hjernen. Efter jeg er begyndt i praktik og bruger hverdagene på et kontor, så har weekenderne fået en anden status. Jeg lever på ingen måde for weekenden. Men det er de eneste to dage, jeg har til at gøre lige, hvad jeg vil. Planlægge snarlig overtagelse af verdensherredømmet fx. Og dét skal man altså ha’ skarpladte tanker til.

SofaSolen skinner, og jeg kan høre en forstadsfar slå græs i det fjerne. Ville ønske, jeg kunne lave et Harry Potter-trick og fordrive alko-tågen med en tryllestav mod tindingen. Men for nu er der dømt betinget sofasøndag til mig.

Mage til tømmermændsromantisering! Ja, jeg ved det godt.

Som de søde jyderockere spørger: “Vil du ændre dit liv?”

Vi får se.

Håber I stornyder søndagen, forkæler jeres mor & ellers har det bedre end mig.

Søndagskram

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s