Onsdagsopdatering

specialetid

Hej fine læsere,

Velkommen til mit hjørne af internettet idag. Jeg er endnu engang stukket af til en af Danmarks afkroge, for at få det (forbistrede) speciale færdigt. Jeg prøver egentlig at tale pænt om det, for så håber jeg det vil være flinkt mod mig. Jeg har ikke hele tiden i processen troet på at jeg kunne skrive det. Nu griner jeg bare af de tanker. Jeg lærte at cykle på en eftermiddag, så selvfølgelig kan jeg skrive et speciale.  Synes der er rigtig mange steder, jeg gerne vil kaste min energi hen (bl.a. her til bloggen og jer), men vigtigst af alt er det at blive færdig med uni-livet. Selvom nogle siger, at jeg kommer til at savne det (ligesom, dem, der siger at det aldrig bliver så godt som i gymnasiet), så er jeg SÅ klar til nye eventyr, en ny by og et nyt kapitel af mit liv. Hvad blev der af, bare at nyde nuet? Tja, det prøver jeg også på. Føler mig trukket i meget forskellige retninger. Har lyst til at dele livet med en anden, men er ret betaget bare af at være mig selv. Jeg har på samme tid slet lyst til ikke at forgifte min krop med alkohol, men kan også godt li’ tabet af kontrol, og socialiseringen i promillepartyet. Slette tidsspild-apps, men samtidig bruge 5+ minutter på Instagram hist og her. Gå en tur eller tage en lur? (Det kan være ret dejligt at komme væk fra skærmen). Høre den her sang, og så den her bagefter (helt klart mest den sidste). Købe økologisk og så holde en E-nummer-fest med mig selv på læsealen. Men hvad, det gør mig vel bare til et mere spændende og komplekst menneske. I stedet for at nyde min egen kompleksitet, så tænker jeg meget på at bekende mig til noget, og være dét. Så enkelt er jeg åbenbart ikke skruet sammen. Nogen gange ønsker jeg nok at jeg bare var mere simpel, i stedet for at omfavne min åbenbart meget splittede person. Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde vågner op, og i nattens løb har fundet ud af, hvem jeg er. Og det vel muligvis også være meget kedeligt, hvis jeg gjorde. Jeg har jo ret mange år endnu, til at finde ud af, hvem jeg er. Et af de bedste råd (eller komplimenter?) jeg nogensinde har fået var: “Linnea, du er bedst når du er kikset”. Den tygger jeg stadig lidt på, men tror det er noget med at jeg skal turde være mig selv. Stå ved mig selv.

Håber I har det rart. 

Hvis ikke, så kommer der en splinterny dag i morgen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s