Ticket for One, Please

Øst for Paradis biograf Aarhus art cinemaDu kender det måske godt. Den der film, du gerne vil se, men kæresten gider ikk’ og den er lige lidt for Sundance-agtig til selv dine bedste bif-veninder. Eller måske har de bare ikke lige tid til at bruge en aften i biografen med dig. Men du vil virkelig gerne se den der film. Og faktisk helst i aften. Nej, faktisk NU. Så hvad gør du? Du tager selvfølgelig i biografen. Alene. Det er – tro det eller ej – slet ikke farligt.

Jeg kender flere seje damer (der er 10 og 35 år ældre end jeg), som slet ikke synes, det er noget specielt at gå alene ind og finde sig en plads i de bløde, mørkerøde sæder. Uanset civilstand. Min tese er, at det i virkeligheden handler om at gøre noget for sig selv. Nyde at være alene og forkæle sig selv med en god filmfortælling.

Min første gang var ret grænseoverskridende, men jeg ville altså se What Masie Knew. Så derfor hankede jeg op i mig selv og gik en tur i Øst for Paradis (Aarhus’ skønne art cinema). Jeg havde forventet dømmende blikke fra skrankepigerne og billetmændene. Men ved I hvad? De kiggede slet ikke en ekstra gang, da jeg blot bad om en enkelt billet. Jeg var den eneste, udover et kærestepar, i salen. Jeg var overbevist om at parret havde ondt af mig. Men så tænkte jeg: “Hey, måske synes de at jeg er sej, fordi jeg tør gå alene i biografen”. Måske de slet ikke tænkte noget som helst om mig, men havde travlt med at nyde hinanden. Sådan er det jo som oftest – man tror alle I hele verden (eller biografen) tænker på en, men i virkeligheden har de ikke løftet en tankemuskel i din retning. Og var det egentlig ikke en film, det handlede om, og ikke hvem der ellers er i biografen?

Anden gang jeg treatede mig selv til en film, var det The Broken Circle Breakdown. Egentlig sådan en filmoplevelse, man bare gerne vil ha’ for sig selv. Hvor sidemanden (eller -veninden) ikke kigger bekymret på dig, når du lader tårerne strømme frit, fordi du lever dig ind i den smukke, triste kærlighedshistorie.

Sidst jeg var i Paradis, var en søndag, hvor jeg så Gloria. Jeg har en tendens til at se film (og læse bøger), som i virkeligheden nok er lavet til damer, langt over de 25. Men en god historie har ingen aldersbegrænsning, vel? Ellers, så er jeg nok bare 80 indeni. Gloria var vist sådan en rigtig alene-film (eller måske var der andre, som prøvede at bekæmpe søndagstristessen), for der var en del enkelt-billetter i salen den aften. Virkelig en henrivende film, der bør ses.

Min næste kun-for-mig-film skal være Den Grønne Cykel. Glæder mig allerede til at gå gennem det mørke Aarhus fyldt af filmforvetning og lukke mig ind i en helt anden verden.

Aarhus street Paradisgade

I skulle ta’ at prøve det, pi’r.

Advertisements

1 thought on “Ticket for One, Please”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s