Om at få en lammer i hjertet og at være bange for Burhan G

Jeg har ikke sovet før på den forbudte side af 03 siden i søndags. Ikke pga mit speciale, næh. Men fordi en vis mand, jeg engang troede jeg skulle være sammen med, sådan for alvor, er flyttet ud fra det her værelse:

DejligUdsigtSom jeg har haft udsigt til siden 1. august, fem dage før min verden gik i stykker. Ja, det er fem måneder siden, og jeg burde helt sikkert være kommet længere end jeg er. Men jeg er sådan en type, der ikke kan ha’ en slikskuffe. Så kunne jeg håndtere at ha’ en eks boende 200 meter fra mig? Nej. Men nu, NU, det slut. Og det kom ret meget bagpå mig, at jeg bare lige sådan pludseligt fik akut hjertesmerte, da jeg så ham med en flyttekasse i favnen. For nu er det værelse mørkt. Love don’t live there anymore. Selvom, der ikke har været noget ‘vi’ i et stykke tid, så var det alligevel rart på sådan en underlig måde, at han boede lige dér. At jeg vidste han kunne se op til mit vindue. Se når alle fire lys i min Kubus-stage var tændt. Nu er der tomt. Der er ikke noget at kigge på. Jeg skal for alvor videre. Men det smerter i hjertekulen. Gør ondt i maven. Og derfor er jeg bange for Burhan G. For jeg er bange for at “Din for evigt” bliver spillet på VH1 i kollegiekøkkenet. Selvom det er kvalmende sukkerpop, så kan han fremkalde tårer som var der højvande i mine øjne. Og det er nu engang bedst at være helt alene med sine tårer. Så nu vil jeg trykke play for listen med de allermest sørgelige break-up sange, jeg kender og prøve at tvinge alle følelser ud af mit hjerte. For jeg orker det ikke mere. Jeg vil gerne være fri. Af ham. Og drømmen om ‘os’. Jeg har brug for al min energi til specialet. Hjertekvaler er vel lidt ligesom virkelig slemme tømmermænd. Der, hvor man siger: “Jeg gør det aaaaldrig igen.” Men kan man la’ vær’? Næppe. Efter 10 år med at flytte mænd ind og ud af mit hjerte, så tror jeg altså, jeg trykker pause på den del af livet.

Hvorfor spoone mænd, når man kan spoone bøger? 

Advertisements

4 thoughts on “Om at få en lammer i hjertet og at være bange for Burhan G”

  1. Efter den oplevelse kan jeg godt forstå at du er bange for Burhan. Hans tekster synes måske, for nogle, banale, sentimentale og endda pjattede. Men jeg synes han rammer rent ind, som du siger – lige i hjertet. Måske også fordi det er på dansk? Giv dig selv lov at være ked – det er sundt. Og bare vent, der skal nok flytte en ny “love” ind i dit liv – sikkert når du mindst venter det 💕

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s